Skodsborg Marathon Lillejuleaften 2010
Den voldsomme snestorm voldte store problemer for juletrafikken på motorveje og jernbaner samt gav over 50% mandefald for dagens løb. Men vejret kunne ikke kue de løbere, der kæmpede sig frem til startlinien på Sommervej-ruten. Selvom det blev en meget hård dag med snefygning, var humøret højt, og snakken gik ivrigt om de emner, der er oppe i tiden. René fulgte galant vores nye gæst Karen Kjær rundt, som er fartholder på Hold 9, det mest kendte træningshold til Copenhagen Marathon. Peter var tilbage efter en kortvarig skade og benyttede 5:1 rytmen hele vejen. Jakob og Jesper fulgtes med Niels, som var klar igen efter sit knæproblem. Anders holdt sig til sprinterdistancen, da han var arbejdsramt. John, Leif og Per var som altid stabile, selv om også disse garvede herrer kunne mærke strabadserne. Undervejs blev der i øvrigt skubbet en hel del biler i gang
Dec 23, 2010
Photos: 37