Åh ja. Hvad Skipper Jesper Pedersen, www.havetsspisekammer.dk ik' allerede har fået skaffet hjem fra æ haw' og har fået pakket li'e til at bruge i ens køkken. Det er så herligt gjort, man som elsker af tang ik' kan undgå andet end at blive berørt af det. Tænk sig det kan lade sig gøre at få en sådan flamingokasse leveret til sin dør af Post Danmark. Så kan man jo også købe fisk hjem over nettet, sammen med sin tang. Det er bare super!!! Klik ind på http://www.friskfangst.dk/
Søl er at genindtræde i forfædrenes bedste fodspor, madsundhedsmæssigt set, og gå videre dér fra, havende det med i maden sin, man bedst ynder.
Og blomkålstang. Har man smagt det de sidste mange århundreder? Øh. Har man ik'. Ka' man nu heldigvis igen, takket være Havets Spisekammer. Til hver en tid i fordums tider har vi høstet eller handlet os til det bedste tang. Nu kan vi det igen. Gå efter det bedste tang. Det er pragtfuldt.
Når man er vant til at håndtere tang fra tørret tilstand, hvordan så lige bære sig ad med at bruge det i dybfrossen tilstand, uden at tø hele klumpen op? Man ta'r sig en god, stor kokkekniv og presser den godt og grundigt igennem det stykke, man vil skære af. Så kan man lukke posen og lægge den tilbage i fryseren. I dette tilfælde er det blomkålstang. Der er stadigvæk is på, men det tør lynhurtigt op i koldt vand og er så lige så frisk som i høstøjeblikket.
Tanget tages op af vandet og drypper af i en si. På billedet ses, at hvad der måtte være at rense fra har aflejret sig på bunden af skålen. Det er synd at smide det ud. Det er glimrende næring for sukkulenter man har i vindueskarmen og lige til at opbevare i vandekanden.
Valgte i dette tilfælde at skære blomkålstanget i mindre stykker.
Her er blomkålstanget med i en madsalat, hvor det er det meget lilla, der ligger for oven i måltidet. Hvad! Er blomkålstang lilla? Ja. I sin helt friske tilstand.
Her ses den samme madsalat med blomkålstang anrettet oven på et par skiver af oksesteg fra marskland, der genbruges på trejdedagen.
Der er også lige en nærbillede af den gode ret.
Bladtangen ville jeg gerne kunne bruge af fra tørret tilstand. Stuetemperatur med emhætten i laveste gear klarer hele arbejdet på mindre end et døgn.
At dehydrere 90% af sin vægt inden for et døgn og stadigvæk være super vital inden for åringer m.h.t. at rehydrere, hvem andre kan det end tanget? Ingen...
Svup sagde jeg og vanddråben var væk.
Og her er det så, bladtang efter et døgns indtørringstilstand.
Det smidigste "læder" der findes.
Her ristes ca. ½ gram af bladtanget et par minutter på brødrister.
Der popper blærer op i det. Så er det færdigtristet.
Der efter er det meget nemt at kværne det til pulver i stenmorteren.
Pulveret var tiltænkt at blive brugt i en sammenkogt gryderet. Lidt stegeolie blev varmet i en gryde og tilsat lidt salt, friskkværnet peber og karry. Da pulveret af bladtang blev tilsat bredte der sig den lifligste duft i køkkenet, man kan tænke sig. Utroligt som bladtang evner at gå op i en højere enhed med de andre smagsstoffer og blive til noget unikt nyt. Umamismag? Tjah... Det var ihvertfald en duft, der gjorde os lækkersultne.
Den færdige gryderet serveret. Det ser ikke ud af at være ret meget, selv taget i betragtning, tallerkenen er stor som et fad. Det er tangs effekt på maden. Lidt af maden mætter ubegribeligt godt, i særdeleshed når det drejer sig om bladtang som er en uhyre koncentration af de vigtigste nærings- og sundhedsstoffer vi har brug for. På den måde er det også mad man kan blive slankere af, hvis man er overvægtig. Omega 3 fedtsyrerne fra tangen sørger endvidere for, det animalske fedtstof afbrændes som energi i stedet for at hobe sig op i kroppen. Maden smagte vidunderligt godt og gav en langvarig, god arbejdsenergi.
En anden variant af at bruge rå blomkålstang i en madsalat.
Det blev serveret sammen med en sammenkogt gryderet.
Søl tanget har jeg også tørret noget af. Et ½ døgn ved stuetemperatur med emhætten i laveste gear var nok.
Det færdigttørrede søl tang. Lige til at gemme væk i en plasticpose og gnave af, råt som det er. Søls udprægede gode smag bliver mere markant, når det er tørret. Det er vildt godt som dagens første måltid eller som medvirkende med hvad man ellers har lyst til at spise. Ho Ho Ho for en kanongod arbejdsenergi det giver.
Søl tanget bliver meget hurtigt mørt, når man tygger i det. 6-8 gram er nok til at blive ganske velbehageligt mæt, hvor utroligt det end lyder.
Prøvede at lave mig en sildemad med noget af Skippers søl, der var tørret. Det var ingen god ide. Den her variant af søl bliver så for sej at tygge i. Så er det bedre at spise det søl råt, eller riste det til lækker chips to minutter på en brødrister.
Prøvede så med en anden sildemad en anden dag, hvor jeg bare lige med kokkekniven skar lidt af det frosne søl af. Det afskårne søl blev sådan set bare lige finhakket med kokkekniven og direkte anvendt på sildemaden.
Posen lukkede jeg så forsvarligt med en lukkedimmer og lagde den tilbage til fryseren.
Rugbrøddet er smurt med fedt, der er sild på, rødløgsskiver og det friskafskårne, frosne søl. Limfjordsporteren kan man naturligvis variere med alt muligt andet, man har lyst til at drikke. Det er bare min favoritøl.
Søl tanget ses lidt tydeligere her. Smagen af rugbrød, fedt, sild, rødløg og søl klæder hinanden rigtigt godt. Der er en god lang eftersmag.
Prøver så lige her den 23. med at skære en klump af det frosne søl af, bare for at finhakke det og blande det med det forskårne kål og gulerødder til kålsalat, der fra supermarkedet leveres sammen med en god dressing. Som ses øverst t.v. er det også tiltænkt at bruge varmrøget makrel i måltidet.
Her ses det finskårne søl tang pøttet oven i det blandede kålsalat.
Det færdige måltid. Bruger man også brødet med smør og tangpulver tager opskriften 40 minutter i stedet for 20.
Hr. Johansson. Hvad er det du har der på siden af dit skærebrædt? (Vi har en gammel nisse på bedriften her, der følger med i alt og har det med at blande sig). Jeg syn's egentlig ik' li'e jeg havde tid til at tage et billede, men gjorde det alligevel, når nu bedste havde bedt mig om det. Nu jeg ser billedet, kan jeg godt se, der øverst t.h. er en lille rodfæstning, søl tanget har brugt til at holde sig fast på en lille sten. Sådan nogle er ikke sjove at tygge på, omend jeg har tygget på mange af dem ved at smage søl fra det meste af den nordiske halvkugle. De hører med til søl, men ligesom man renser jord og sand væk fra landjordens grønsager er det også godt at gøre det med specielt denne havgrønsag. Der er næsten altid noget at finde, man ik' gider tygge på, om man kigger en smule efter, ved at skille det lige så forsigtigt ad. Det kræver lidt tid, men det gør det jo også at skrælle kartofler. Så, - gør det noget? Jeg synes det er okay.
Her til aften prøvede jeg med en surkålsopskrift, kombineret med frisk skåren frossen søl. Kødet er rester af andestegen fra juleaften. Det brune i midten er en dadel, vi brugte i stedet for svesker. Det grønne t.v. for er et æblestykke, der blev stegt sammen med anden. And og dadler smager faktisk rigtigt godt sammen i kombination med syrlige æbler. Surkålen var en ny og spændende oplevelse. Ik' for sur (en lille spsk. æblecidereddike), men også lidt sød (½ spsk. akaciehonning) og så karry stærk smag, der næsten blev opslugt af søl tanget. Søl tanget var også med til at give saltsmag til måltidet. Det var okay der stadig var lidt bid i kålen. En anden gang kunne jeg godt finde på at lade det simre en tre timer i stedet for kun 1. ½ time er ihvertfald for lidt.
De mørke steder i kålen er søl tang, der er kogt væsenligt mere ud end hvidkålen.
Noget af det tørrede søl, spist som chips til et lille mellemmåltid, sammen med en øl. Hmm... Hvad smager det af? Det er salt, indeholder sin helt egen gode krydderi smag og man kan tygge længere på det end andre chips. Det mærkværdige er, sådan en smule som ses på billedet virker mættende og at man får et spark i sin røv af vedvarende god energi i kroppen, ganske kort tid efter man er færdig med det lille måltid. Det går lige til hjernen. Eftersmagen er forøvrigt rigtigt dejlig. Ik' spor underligt sportsfolk bruger det som et godt alternativ til doping. Bivirkningerne er nemligt udelukkende positive. Vi andre kan også godt tillade os at blive mere kvikke i hoved og krop af det. Før jeg spiste det gad jeg egentlig ikke at tø bilen op, bare for at køre til købmanden efter ovnrens. Bagefter var jeg lige i hopla til at gøre det og det var godt, for det viste sig bunden af ovnen lige frem sejlede af fedt fra juleanden. Nu er ovnen gjort godt og grundigt ren. Den oser slet ikke mere...
Nærbillede af søl chips måltidet. Det blev ristet 1 minut på brødrister. Er det grimt at se på? Ja. Og hva' så? Desværre skal ens tarmsystem lige vænne sig til at udnytte de gode stoffer der er i tanget, men heldigvis er der ingredienser i det, der underviser kroppen i at udvikle enzymer der gør, man kan fordøje tanget. Det tager fra en uge op til tre måneder, alt efter hvor gammel man er. Det tager længst tid, jo ældre man er. Vi kán jo ik' ha' undværet dén ting i 1.000 år og så li'e tro, vi kan gøre bedst gavn af det på dag 1, vi spiser det igen.
Det her eksperiment går ud på at afprøve umamismagen, der ifølge varedeklarationen skulle være særligt meget af i bladtang. Jeg har læst Claus Meyer i dag og set, umami sådan set ingenting smager af i sig selv, men at det gør noget godt ved alle de andre smage der er i måltidet. Sådan virkede det også i dette tilfælde. Tingen der gør tricket er et tørret stykke bladtang, der ristes 2 minutter på brødrister, for at blive sprødt nok til at kunne kværnes nemt i stenmorter.
Krydderierne bladtanget blev kværnet med. De kunne godt have været lidt mere rigelige, uden det gjorde andet end godt. Helt ring' var det nu ik' alligevel. Der er 5 hele nelliker, ½ tsk. korianderfrø, 1 tsk. gule sennepsfrø og ½ tsk. kvellesalt. Det blev mortret sammen med det ristede bladtang. Pas på med bladtanget til at begynde med. Når man bare støder springer stumper af det væk som var det knust glas. Hold en hånd over og put dem tilbage til morteren der alligevel springer op og væk.
Det færdigt kværnede krydderi samlet på midten med en bagepensel.
Hvad gav det der umami fra bladtang så af smag til måltidet. Tjah, - måltidet består mest af et kvart rødkålshovede af de små, en pære, lidt andebrystrest fra juleaften, lidt smør som stegefedt og en lille bitte smule piskefløde + selvfølgelig de i det foregående nævnte kværnede krydderier. Pæren udgjorde det søde element i form af sit frugtsukker. Den gav også syrlig smag. Begge dele tydeligt, markant, uden at overdøve. Kålen blev meget hurtigere mør pga. tanget og fik afvæbnet sin bitreste smag, gav alligevel en vis bitterhed og nød godt af sødmen fra pæren. Krydderierne var kun lidt at smage, måske fordi de var doseret for lavt. Kunne dog anes. Det tørre andebrystkød blev lunet oven på kålretten ½ time før færdigsimring. Det virkede godt. Det var ik' helt så tørt at tygge i. Alt i alt var konen og jeg enige om, det godt kunne gå an, - men nok kan gøres bedre. Fuldkomment behageligt mætte blev vi dog af den lille portion, der kun blev taget én gang af. Der var heller ikke mere, da vi kender os selv.
Prøvede her til en rødkål at skære en 5 grams klump af det frosne blomkålstang af. Det blev hakket fint med det samme. Det ses der stadig er is med, I baggrunden ses en lille kvist tørret savtang, der blev ristet og kværnet i stenmorter.
Kålen blev spist sammen med en lammebov fra marsklandet. Producenterne der påstår det i sig selv smager så godt, fordi det er opvokset på strandengsurter, der ingen grund er til at tilsætte andre krydderier. Det prøvede vi så af og såvel konen som jeg kunne konstatere, det passer hvad de siger. Boven fik 5 timer ved 130 grader i en stegepose i bradepande.
Det færdige mad. Blomkålstang og rødkål er som skabt for hinanden, i selskab med savtang, lidt solbærvin, kværnede nelliker, kvellesalt, peber og kanel. Vil man gerne se opskriften lidt mere detaljeret kan den ses her: http://www.idegryden.dk/opskrift/bov-af-marsklam-med-rodkal
Dette stykke tørret bladtang var tiltænkt at blive brugt sammen med havtaske til nytårsaften.
Det blev blødt op i vand i 15 minutter og kogt 1½ time i postevand. Både for at blødgøre det, men også for at koge det meste jod ud i vandet. Jod er livsnødvendigt for os, men man skal finde den gyldne middelvej, så man heller ikke får for meget. Se evt. min jodvejledning, hvor bladtang omtales som Kombu (Kombu er den vækst på planeten der har det allerhøjeste indhold af jod): http://tang-thorkil.dk/jodvejledning.pdf
Jeg ved ikke hvad det er mig mig og bladtang. Selv efter at have kogt så længe er det stadigvæk som at tygge i læder. Ikke bare i denne udgave, men også i andre.
Bladtanget blev skåret i strimler og anrettet oven på havtasken, sammen med krydderier. Jeg må være ærlig og sige, det var ingen succes hverken med tang eller fisk. Bladtanget havde jeg hellere ristet lidt af, kværnet det og brugt det som smagsforstærkende krydderi. Det var ingen god ide at dampe havtasken. Men ingenting så skidt, det ikke er godt for noget. Jeg fandt den her opskrift, jeg en anden gang vil forsøge mig med: http://www.skagenfood.dk/recipe.html?recipeid=131 Det gjorde vi næste aften, hvor vi inspireret af Tonny lavede små pakker af bacon og havtaskekødet. De to smage går rigtigt godt sammen, men pudsigt havtaske nærmere er som kød at spise end fisk. Har man lige lært noget nyt om fisk eller hva'?
Friske rejer med rogn fra Skagen. Det var bare guf.
Hummersuppen fra fiskehandleren smagte pragtfuldt. Prøver nok i aften at tilsætte ganske lidt pulver af bladtang til resten af suppen, bare for at se hvad der sker. Det med at lave noget af sit tang om til pulver, man bruger i maden, er ganske meget brugt i Irland. Jeg finder god inspiration i den irske læge Prannie Rhatigans kogebog, irish Seaweed Kitchen. Læs evt. om den her: http://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/TangMedIMadenPaHeltEnkleMader#5526101333989995538 Det er forøvrigt imponerende synes jeg, at udgive en kogebog om tang, hvor de fleste opskrifter er fremstillet af diverse, forskellige irske kokke. Det vidner om, der er kultur i Irland for at bruge tang i maden, man godt kan blive inspireret af.
De her pindemadder med ansjoser og oliven fra fiskehandleren ku' godt også bare li'e gå an.
Prøver her den 9. januar at bruge det tørrede søl i en Ny Nordisk Madkage med Søl. Der var også snittede, sorte oliven med i opskriften.
Ud over søltanget er der også en ½ tsk. med af mit hjemmelavede, Nordiske tangpulver, baseret på savtang, jeg selv har høstet, tørret og forarbejdet.
Jeg synes Tonny og Jespers søl gør sig rigtigt smukt som det ligger her og venter på at blive bedst brugt i madkagen.
Noget af det vigtigste ved at bruge tørret søl i sin madkage, er at søllet kommes på umiddelbart efter tomatpastaen. Da suger søllet fugt til sig og udvikler fantastiske smagsstoffer under bagningen, sammen med de andre, krydrende ingredienser.
Tørret søl vugger på et hav af tomatpasta på en kagemad.
Den færdigtbagte kagemad. En mere detaljeret opskrift kan ses her: http://tang-thorkil.dk/pizzamedsoel.pdf
Halleluja for et himmerrigsmåltid på jord det var at sætte til livs. Fås ikke bedre selv i Valhal, hvor der jo ellers kun er det bedste, oldnordiske kulturmad at komme efter. Den gode vin var nu heller ik' så ring'. Også det var en viking i Valhal værdigt.
Gasa har ladet fremstille en lille serie af salater, der bygger på ideerne i Ny Nordisk Hverdagsmad, hvor også tang hører hjemme. I rødbedesalaten er der bløde rugkerner og en dressing af syltede kapers og timian. Jeg tænkte, det var passende at tilføje en 3 grams klump blomkålstang til salaten.
3 grams klumpen af blomkålstang blødte jeg op i koldt vand for at fjerne eventuelle urenheder, der ligger sig på bunden, når man lige nulrer tanget lidt. Det frosne tang tør op lige med det samme. Tanget på billedet var med i klumpen. Det er sådan set ikke blomkålstang, men en lille, rød tangart, der kan finde på at vokse sammen med blomkålstang. Den er lige så god at spise og egentlig ret så dekorativ.
På hjemmesiden for Havets Spisekammer kan man læse, irske sportsfolk bruger blomkålstang til at styrke deres præstationer. Det kan man også udemærket gøre, selv om det bare handler om at styrke sin indsats på sin arbejdsplads, selv op i en høj alder. Er du vimmers man bliver boostet af et måltid som dette. Blomkålstanget giver en hammergod arbejdsenergi. Hvad!!! Hvor er kødet, kartoflerne og sovsen??? De er fraværende, mens ellers ganske udemærket okay. Bare ik' nødvendige i denne ret, fordi den smule blomkålstang gør tricket endda endnu bedre. Kommer dog senere op med samme ingrediens i en kødret, med kartofler og sovs... Men pas så lige på ik' at gå bersærk ved at få for meget af det gode...
Tænkte så lige her til morgen, det kunne være hyggeligt at prøve det frosne blomkålstang af med en müesli.
et mål müesli og to mål vand.
Og så lige lidt blåbær, bare fordi vi havde dem. De kunne godt undværes.
Skærer så lige en pæn knold af af blomkålstanget.
Og skyller det i koldt vand, hvor man forbavses over hvor hurtigt det tør op. Det sker i et ruf.
Det rengjorte blomkålstang lagt an til at blive finsnittet.
Og så blev det snittet så hatten passede.
Müesligrøden sættes til at koge.
Den færdige grød bliver det meget hurtigt. Der er mørner og tykner i blomkålstanget, der virker på maden og samtidigt også giver det en anderledes smag. Af hvad??? Tjah. Alle delene smager tydeligere igennem og man kan også godt smage tanget. Det smager af noget, man i gamle dage brugte til at lave budding af. Det er vist det nærmeste man kan omtale den smag. Der er forøvrigt to tsk. sukker med i grøden. Det var en rigtigt god ide.
Til sidst blev grøden så lige dækket med tykmælk og spist med stor fornøjelse.
Tykmælken røres lige ud med spiseskeen inden man spiser grøden.
Står her en morgen midt i min tidlige vinterferie og er hamrende sulten klokken 4.45. Hvad kan man gøre ved det andet end at stå op og lave sig et godt måltid mad? Der skæres en solid knold af det frosne blomkålstang af.
Det afskårne blomkålstang lægges i koldt postevand hvor det tør op hurtigere end et minut. Meget passende til en sulten mand.
Hvad der var der faldt til bunds i opblødningsvandet i dag var en større flig af en eller anden skal, det ingen sjov havde været at tygge i. Så ut af gryden min med dén.
Smed lige lidt fedt fra den sidste stegning af flæsk op i den opvarmede pande. Om vi ryger i køkkenet. Ja! Under emhætten er efterhånden det eneste sted, vi kan få lov til at ryge her i ejendommen. Ulækkert? Du kan jo bare lade være med at ryge hjemme ved dig selv, hvis du synes det er for krænkende for dig. Opskriften her bliver hverken dårligere eller bedre af dén grund.
Tilføjede rosa peber, tørrede brændenældetopskud, røgsalt og peber fra i udkanten af paradisets have. Aldrig hørt om det før? Nå. Det er ellers købt i Føtex i Frederikshavn. Sidstnævnte altså. Det er princip! der har lavet det og det hedder Paradiskorn, bare fordi det har en hammergod pebersmag.
Her fik jeg så lige i et ruf friturestegt det rensede blomkålstang. Det blev det meget interessant knasende sprødt af.
Ville bruge det sammen med Kippers i olie på en rugbrødsmad.
Smurte rugbrødet med fedtet til overs fra sidste flæskestegning.
Det her er så billedet af den tidlige morgenmad jeg på den måde kunne komme mig til.
I anledning af at holde ferie synes Rigas Balsam at være det eneste passende at drikke til morgenmaden.
I guder hvor er det bare lækkert med sådan noget friturestegt chips af blomkålstang i gode krydderier på en godt fedtbelagt rugbrødsmad med Kippers. Jeg skal lige sige tak for god morgenmad og velbekomme.
Jeg ved ikke om man kan kalde det dessert eller hvad. Jeg spiste det som dagens første måltid og er perfekt mæt. 6 gram blomkålstang er ristet til chips i lidt svinefedt og mørk chokolade. Det tager mellem 5 og 10 minutter ved middelhøj varme. En skive fuldkornsrugbrød blev ristet, skåret i 1x1 cm tern og vendt på pande i 20 gram smeltet, mørk chokolade. Derefter blev det til chips ristede blomkålstang anrettet oven på.
En af rugbrøds chokolade blomkålstang stykkerne. Det er ikke sådan en man lige sluger. Den giver lyst til at tygge længe på den.
Står mig her en tidlig søndag formiddag og er for mit vedkommende mærkeligt nok hamrende sulten, selv om jeg endda har spist solid morgenmad klokken 5.45. Hvad man kan gøre ved det? Det mest naturlige er jo at spise noget mere. Det gør jeg så.
Havde stor lyst på at bruge noget af Skippers frosne søl. Her ses pakken fra ryggen af, hvor man for alvor kan få øje på, det er frossen søl vi snakker om. Hel lige så frisk fra hav som var det høstet lige her og nu.
Lukker lige pakken op og skærer en solid luns af søl tanget af.
Det hakkes så også lige, frisk fra hav som det er.
Og op i den forvarmede, gloende pande med det, sammen med to rå æg, røgsalt, fempeber fra kværn, rosa hel peber og ægte safran.
Jeg smed nok lidt meget med tingene, sulten som jeg var, siden den her æggeblomme skulle opføre sig som solen der går ned i havet. Det smagte fantastisk ikke desto mindre.
Den her fætter kommer fra søltanget. Jeg var lige ved at klappe tænderne hårdt sammen om den, men lod være, kvik nok som jeg er til at reagere på sådan en ting. Havde jeg tygget hårdt nok til, råsulten som jeg var, havde jeg muligvis risikeret en større tandlægeregning. Den er hård som en sten. Ja. Vi fjerner jo også jorden fra vores kartofler og gulerødder, før vi gnaver i dem. Således bør man også rense sin søl. Det kan ikke hjælpe noget bare at stoppe det hele råt i munden, blot fordi man er en smule sulten. Så er det bedre at bløde det afskårne, frosne søl op i koldt postevand, så man kan komme til at se om der er noget, der bør pilles fra. Det tøer øjeblikkeligt op i det kolde vand. Forøvrigt synes jeg, det er et meget smukt sneglehus.
Gider en kat at ha' tang med i maden? Vores hankat Comet er vild med tunfisk med tang. I dette tilfælde bladtang fra Havets Spisekammer. På videoen her ses han spise det: http://www.youtube.com/watch?v=XhRlQ5JLwoU
