I anledning af professor Ole G. Mouritsen har fastslået, makro alge olierne (omega 3) i fortiden, i kraft af forfædrenes tangspisning, førte frem til vort enestående DNA, - vores hjerne og nervesystem, - men at vi i nutiden bør indtage olierne dagligt i passende doser, for at genskabe en balance i hjernen på 1:1 mellem omega 3 og omega 6, fremsætter jeg hermed en billedserie, der illustrerer, tangen helt enkelt kan bruges på mangfoldige måder, i den daglige husholdning i bedriften. Det er umådeligt vigtigt, vi genoptager den gamle tradition, for at ære Moder Hav, ved at indtage lidt af hendes gaver dagligt, - tangen.
En foreløbig collage af nogle af billederne, der er med i serien. Om man interesserer sig for min baggrund for at finde på noget så tilsyneladende mærkeligt som at bruge tang i maden, kan man blive klogere om hvorfor, ved at gå ind på linket til denne pdf-fil: http://tang-thorkil.dk/Teori%20om%20Tang/hvorforspisetang.pdf
At tang igen kompetent er blevet sat på dagsordnen, som noget, der er overordentligt godt at spise, synes jeg er den bedste nyhed længe. Hvad der i fordums tid, af grunde vi i dag nærmest ingenting kender til, blev skrevet godt og grundigt i glemmebogen om tang som god, gedigen menneskeføde, er genopstået i huskebogen: "Tang - Grøntsager fra havet", smukt gennembearbejdet af Ole G. og Jonas Drotner Mouritsen. Iøvrigt driver jeg selv en tang "huskebog" på nettet: tang-thorkil.dk
Dette er en helt simpel salat, med pasta, hvori der er kogt, udblødt, japansk arame tang med. Salaten er dild, rucola, tomatbåde og feta, hvor der til sidst er hældt en krydderdressing ud over. Det fremstilles på under ½ time.
I sommeren 2006 havde vi tørret rensdyrkød med hjem fra Sverige. Pestoen på kødstykkerne har indhold af nori tang, blendet med. Furikake'n på tomatskiverne indeholder ligeledes pulveriseret nori tang.
Nori pesto. Denne gang på skiver af røget svinemørbrad. Igen er der kogt arame tang med i pastaen, der ikke lige er at se for de rå, småtskårne aspargesstykker, der ligger øverst i måltidet. Det tog kun kort tid at lave.
Oplæg til et måltid med kombu. (Laminaria fra Japan). Røde linser, sesamfrø, kombu tang, to orange abrikoser og to skiver hokaido, beregnet til 2 personer.
Det færdige måltid. Kombu stykkerne burde nok have været kogt meget længere tid. I denne udgave er de et par timer om at blive møre. De fik ½, men kunne spises.
1½ ostebolle sammen med Söl fra Island. Så en bollebid og så et Sölstykke at gnave mørt og fint. Til det hele er spist.
Focus på Söl'len, bare fordi det har en køn, lilla farve.
Æbleflæsk, helt hjemmelavet, hvor udblødt og kogt hiziki tang er stegt på pande sammen med æblerne og til sidst blandet med for sig selv stegt flæsk. God sulemad, der gjorde maven glad.
6 minutter dampet fisk med opblødt wakame tang fra østamerikansk kyst, krydret med et fiskekrydderi, bestående af chili og andre peberarter. Tangen er købt hjem fra Maine Coast Sea Vegetables online. En af de største aktører på markedet i USA på østkysten. Wakame derfra er helt anderledes end de forskellige med samme navn fra Japan. Det bløder lynhurtigt op og bliver mørt efter et kvarters kogen med. Det gør de japanske nu også, men det østamerikanske smager knapt så kraftigt igennem. Sammen med fisken her var det excellent.
Forrest er det marskkyllingebryst. Toltalt mørt og godt. Over det t.v. ovnbagte kartoffelstykker og t.h. en chutney af hokaido. Øverst en grøntsagsgryderet med kombu, der her kommer til sin ret, fordi det har kogt for sig selv et par timer, inden det simrer med i grøntsagsretten. Det mættede så meget, pga. koncentationen af de gode næringsstoffer, det var umuligt at spise det hele.
Det er en brunch ret. Nederst er der kogt müesligrød, oven på A38 og hørfrøolie i kanten. Øverst Söl fra Island. Söl'len blev rørt sammen med resten af måltidet, inden spisning. Så bliver det meget blødt at tygge.
White Head Island Dulse hentet hjem af John og Barbara Lewallen, Mendocino Sea Vegetable Company, længere oppe nord på, på den nordvestamerikanske kyst ud til Stillehavet. De har haft Dulse i deres eget høstprogram siden 1980, men skriver, de må erkende, Dulsen pga. de stigende havtemperaturer, trækker nordpå i vækstsæsonen om vinteren. De har dog stadig små forekomster af Dulse, de nødig sælger af, da det er deres egen, foretrukne spise, bl.a. til morgenmad og frokost. Dette Dulse de sendte mig, ligger her på spisebordet for at færdigtørre helt. Det tog et par døgn, men så var det også knasende sprødt og blev spist til morgenmad længe.
Dette er Palmebladstang fra Californien, populært kaldet Sea Palm. Det kan ikke anbefales at spise det i de mængder der ses her, i det man så får mere jod end WHO anbefaler for en vesterlænding. Herom kan man læse nærmere i en vejledning, jeg har lavet: http://tang-thorkil.dk/jodvejledning.pdf
Fødevaredatabanken er den kilde hvoraf vi alle kokke i køkkenet det danske skal kunne hente eksakte oplysninger om de fødevareingredienser der er til rådighed på det danske fødevaremarked. Det står ganske sløjt til når det gælder rådgivning til de danske forbrugere af de på markedet tilstedeværende tangarter. Disse varer er ikke tilstrækkeligt katalogiseret hvad angår at sammensætte en menu, hvor man undgår at få for meget jod med i maden. Måske ikke så farligt om det kun er engang om året man bruger Kombu til en suppefond. Men ikke anbefalelsesværdigt om man dagligt laver den der fond på den samme måde. I så fald indånder man alt for meget jod fra kogevandet, mens det fordamper.
Da der mangler en officiel dansk vejledning i at bruge de handlede tangarter i kosten, uden at risikere at få for meget jod på daglig basis, har jeg selv ladet fremstille en sådan vejledning efter samtaler derom med to andre, den amerikanske kræft- og AIDS læge og forsker Jane Teas og den irske hudlæge og tangpromotor Prannie Rhatigan: http://tang-thorkil.dk/jodvejledning.pdf
Ristede toscanaboller med hvidløgssmør og drys af ristet, pulveriseret Palmebladstang. Anretningen her er beregnet til 2 personer. På denne måde overholdes WHO's anbefaling om max. jodoptag til en vesterlænding. Der er 900 mikrogram jod i et gram Palmebladstang og her er anvendt under et gram.
De unikke smagsstoffer i Palmebladstangen bliver mest fremtrædende når det får mulighed for at suge hvidløgssmøret til sig, hvilket er tilfældet når brødet smørres mens det endnu er godt varmt.
Revelsben (spareribs) stegt med pulveriseret Palmebladstang som eneste krydderi + ristet brød med hvidløgssmør og samme tang krydderi. Det kan virke mærkeligt et så lille aftensmåltid var tilstrækkeligt til at mætte fuldkomment. Men det var tilfældet og det var en rigtigt god mæthedsfornemmelse.
Palmebladstang. Her bliver en smule af det ristet et par minutter på brødrister. Derved udvikler det en særdeles pikant duft.
Palmebladstangen er klar til at blive malet i morteren.
Det tog kun et øjeblik at knuse det til tangmel, ristet som det var.
Det færdigtkværnede Palmebladstang.
Spist som et lille ekstramåltid en aften: Ristet, pulveriseret palmebladstang på ristede brødstykker, smurt med hvidløgssmør. En god lille lækkerbisken.
Der var skyllet nogle meget smukke eksemplarer af sukkertang og fingertang op ved besøgene ved Fyns Hoved, som lå fuldkomment indfiltret et par meter inde på stranden, i sig selv, og alt muligt andet. Stykkerne blev opblødt og vasket godt og grundigt i spande med vand, filtret ud for fingertangens vedkommende og hængt op til pynt, siden komposteret til jordforbedring.
Forsøg med tørret søsalat fra østkyst af USA. I tørret tilstand meget bittert, men lagt i vand mens man tilbereder tomaterne, forsvinder den bitre smag. Garneringen er Dulse (Söl). Ialt udgjorde det et brunchmåltid en dag, i sig selv.
Barbara og John Lewallen har lært af de nordvestamerikanske kystindianere, man kan riste vild nori i skoldhed olie og opnå en slags chips, indianerne f.eks. spiser sammen med tilberedt, fed fisk. De mere brune eksemplarer har fået lige lidt for meget i den hede olie. Bliver de dér, forkuller de og brænder af. Garneringen er tørrede ananasstykker.
Opbygningen af en god rugbrødsmad med tang i. Her er de første lag lagt på, smør, ost og Söl.
Så to skiver af midten af en tomat og mere Dulse.
Til sidst omelet med et granulat af blandede tangarter fra Californien og mere Dulse ovenpå. Det er en fuldt givende brunch i sig selv. Mærkeligt så lidt kan mætte så meget, men sikkert fordi, tang er koncentratet af den for mennesket fornødne ernæring.
Brunch, bestående af rugbrød, smør, agurkeskiver, Dulse, halve æg med salt og peber + halve tomater med Dulse og salt og peber.
Brunch. Rugbrød. Smør. Dulse. Bruchetta og revet peberrod. Pudsigt så blød Dulsen bliver bare ved hjælp af den smule væde fra bruchettaen.
Nærbillede.
Mekabu snitter købt hjem fra Makrobiotik Versand im Hamburg, over nettet. Det er angiveligt kønsorganernerne på kombu tang. Her har snitterne stået og trukket i væskedrænet youghurt, tilsat diverse krydderier, man ynder. Mekabu snítterne er ej meget saltholdige, så salt var én af krydderierne.
Mekabu snitte ost, anrettet på ½ tomater.
Og på rugbrød med smør, ost og agurkeskiver.
Söl, (Dulse) bare lige dyppet i vand og op igen. Det er ingen god ide, da den karakteristiske smag i dette tilfælde fordufter som dug for solen. Der findes dog Søl der egner sig til at blive blødt op. F.eks. bredbladet dansk Søl, har jeg opdaget i år (2011) hvor jeg har haft lejlighed til at høste det. Dansk Søl har den samme, fine smag efter opblødning som lige da det var friskhøstet ;-)
Nordøstamerikansk wakame, udblødt og kogt i et kvarter og anrettet oven på rugbrød, smør, rødløgsskiver og kraftige bidder af hvid, marineret sild.
Så lige en gang sennepsdressing ud over.
Udtræk af nordøstamerikansk fingertang, Laminaria digitata. Opsuges hurtigt gennem huden og virker lindrende for dette og hint. Kan også bruges som velegnet afrodisiakum.
Besøg hos helsekostbutikken Naturli'vis i Oslo. Reklamen er fra et norsk ugeblad. En norsk sportskvinde har genoprettet hendes krops naturlige balance, ved at indtage tang i pilleform. I hendes konkrete tilfælde var det fedme og overdreven træthed pga. opstået nedsat stofskifte. En af de helt almindelige lidelser, for kvinder, der er ved at komme op i alderen. Sker endda for yngre kvinder. En læge fra stofskifteundersøgelsen i slutningen af 90'erne skriver, at skjoldbruskkirtlen holder op med at fungere, hvis den får for lidt jod. Man antog dengang der ikke var nævneværdig forekomst at nedsat stofskifte. Eftertiden har vist noget andet og det er formentlig fordi vi i almindelighed får for lidt jod. Noget tyder på de 150-200 mikrogram i døgnet er utilstrækkeligt for rigtigt mange. Så er det heldigt at FAO og WHO giver tommelfingeren op for et op til ti gange større jodoptag og at vi kan få denne smule jod rigtigt godt fra den smule tang jeg viser, man kan bruge i maden ;-)
Forrest almindelig gomasio. Dvs. ristede sesamkærner, afkølet og kværnet, i dette tilfælde med røgsalt på vikinge manér. Røde stykker af peber, wakamesaltat fra bar'sushi, downtown Kolding, t.h. en chutney med dadler, krydderier og lige så lang tid kogt tang, - og så dampet fisk, godt med krydder.
Opblødt og kogt nordøstamerikansk wakame, anrettet med syltet ingefær, rugbrød, hvidløgssnitter, rødløgssnitter, sildebidder, sennep og ristede sesamfrø.
Diverse tangsalater, set i udstillingsvinduet til en sushi bar på Berliner Hauptbahnhof.
Tangsalaten fra forrige billede, tilsat hjemmedyrket grønkål, gødet med dansk tang.
Forsøg med at bruge sushibarens wakame tangsalat sammen med fisk og krydder. Det hele fik 6 minutters damp i ovnen.
Ostebolle med tang. Forrest Tororo Kombu fra Japan. Det er kombu, der har fået en helt speciel blød konsistens, ved at ligge i eddike af risvin. På siderne ses Bull Kelp fra det canadiske Barkley Sound Kelp. Det er ristet på en brødrister og noget af det er knust med fingrene ud over osten. På toppen en smule palmebladstang.
I den hedenske tidsalder var det god skik at koge tang med i grønsagssuppen, som en grundingrediens dagligt.
Et fransk produkt, fundet i et supermarked i Frankrig. Ved ikke lige, hvad tangen hedder. Men det er marineret i eddike og egner sig udemærket som eddikeandelen i en salatdressing. Lige siden jeg begyndte at interessere mig for at bruge tang i maden har jeg aldrig været på ferie uden også at tjekke ud hvad der udbydes af tang. Dette produkt er fundet i et stort supermarked lige i nærheden af Disneyland i udkanten af Paris.
Pizza til 2, indeholdende Söl. Mætter forbavsende bedre end pizza uden tang. Söllen er pillet for urenheder, klippet i småstykker og anrettet mellem pizzabunden og fyldet, som ses om man stiller skarpt på billedet. Klik her for at se, hvordan pizzaen kan fremstilles: http://tang-thorkil.dk/pizzamedsoel.pdf
Pumpernickel brød fra Tyskland, ost, humus og Laverbread. Det røde tang er blot til pynt, fundet ved Skagens østkyst.
Laverbread fra England. Det er vild nori, der har stået ganske længe og kogt ind, som når man fremstiller en fond. Holdbarhedstiden er kort, når først dåsen er åbnet. 2 døgn. Mikroorganismerne er også vilde med tang, men kan først rigtigt komme til fadet, når tangens celler er nedbrudt af f.eks. længere tids kogning. I tørret tilstand er tangen resistent over for mikroorganismernes sult. Det tilsiger blot at fremstille i køkkenet, hvad man forventer at bruge af tangen den samme dag. Mikroorganismerne bliver vi aldrig fri for, men det er ingen god ide at fodre dem alt for ihærdigt, med mindre de som tarmfloraen er erkendt som værende ganske gavnlige for sundheden og velværet.
Rugbrød, humus, Laverbread og ristet, pulveriseret Bull Kelp, brugt som salt. Igen, igen et fuldbyrdende måltid for én person.
Rugbrød, ost, humus, Laverbread og wakame salat fra bar´sushi.
Misosuppe på kombu tang, cashew nødder, tranebær og miso. Der er rige forekomster af Laminaria (kombu) i danske farvande. Det kunne vi sikkert med fordel anvende, i stedet for at skulle hente det hjem fra Japan.
Blended suppe af kartofler, porrer, salt, krydderier og nodøstamerikansk wakame.
Rugbrød, ost, humus, grøn caviart og nordøstamerikansk Dulse.
En rigtig god krassermad på en influenza dag. Brødet er smurt med friskrevet ingefær, snitter af hvidløgsfed, to halverede æg og på toppen sort caviart.
Herligt dansk initiativ til menneskelig udnyttelse af tang! Forhåbentlig fremstillet på basis af dansk tangart. Det er det så ikke, har jeg siden fundet ud af. Tangen er fra Skotland, et af de steder, der har så meget gang i tanghøsten man lige frem kan købe sig til den i stedet for at skulle høste selv. Måske bliver Caviart en dag i fremtiden fremstillet af dansk dybhavstang? Vi har masser af det og det kommer ind over, det bliver høstet i egne farvande lige så vel som i de større, udenlandske have. Der er heldigvis mange flere end bare jeg, der interesserer sig for at udnyttte den danske tang som fødevare :-)
Det er velkendt, vikingerne kunne gå i land efter langvarige sørejser, uden på nogen at lide af skørbug eller anden degeneration. På billedet ses dagsrationen af Söl, der muliggjorde denne overlegenhed, hvad angår sundheden og vitaliteten. Forfalder ofte selv til at indtage den samme portion som brunch, indtaget alene sammen med juice og kaffe. Det smager unikt pragtfuldt og virker nærmest som doping, - uden nogen uheldige bivirkninger overhovedet.
Dulse fra Maine Coast Sea Vegetables, en af de ædleste kvaliteter, der endnu er fundet på den nordlige halvkugle. En kvindelig, dansk dykker har på nettet berettet om, selv at have høstet dansk Söl, hun bruger i salater. Det skal blive interessant smagsmæssigt at udforske den danske kvalitet.
Man kan også købe Dulse hjem fra Maine Coast i pund af gangen, men så er det de nederste stykker af Dulsevæksten, man får, en slags 2. kvalitet. Det anbefales i så fald af pille sin Dulse godt fra hinanden og fjerne uvedkommende ting som rodfæstningerne, der ses et forstørret eksemplar af i midten af billedet og hvad der ellers er af mindre indbydende ting at sætte tænderne i, sandkorn etc. Miniature muslinge skaller findes også af og til.
Kop der bruges til samling af, hvad det nok er bedst at pille af Dulsen, når det er 2. sortering. Når koppen er fuld samles indholdet i en plastikpose. Når posen er fuld egner det sig fortrinligt som gødning i haven.
Miso suppe fremstillet på nordøstamerikansk fingertang, en gulerod, nigella og til sidst miso. Tangen fik lov at koge et par timer, for at blive helt mør. Dækkeservietten er en af Ole G. Mouritsens pragtfulde artikler om tangs betydning i kosten. Den meget brune, næsten sorte farve af maden, skyldes, fingertangen afgiver det farvestof til væsken under sin meget lange kogetid.
I midten et stykke Laminaria og t.h. et stykke Laminaria digitata, begge fundet drivende i vandkanten ved Skagens østkyst i medio september 2009, altså for så vidt opskyl, på en måde svarende til modne pærer, der falder af træet. Høstet direkte i havet om foråret, ved voksestederne, burde det kunne tjene som alternativ til import fra Japan og USA. Forhåbentlig går vi en tid i møde, hvor vi udnytter egne ressourcer af tangforekomsterne. Havvandet er mange steder rent nok til det.
Hvad så, når man er blevet hook på Tang, vil have det hvér dag, men er væk hjemmefra og har brug for et nemt alternativ? T.v. ses pulveriseret, tørret blæretang fra Grønland og t.h. kapsler med ren Omega 3 olie, vi nu har Ole G. Mouritsens ord for, er produceret at tangvæksterne. En dosis som ses på billedet, gør det udemærket ud som alternativ til det daglige tangoptag.
En sjæl som jeg bliver helt blød i knæene af det gyldne lys, der stråler ud fra disse makro alge olier, vor hjerne bør have 50% af i forhold til Omega 6. Det organiske velvære, der indtræder, jo mere man får genoprettet den oprindelige balance, er at leve velværets paradis på jorden, hvad vi gjorde i hedensk tid, selv om det er trængt helt bort fra vor kollektive hukommelse, pga. af det massive omdømme om, at være uhørt brutale bæster. Før ragnarokket var vi så meget blidere end som så og dertil nogle særdeles kreative mennesker, der levede i fredelig sameksistens og glædede sig sammen over livet. Den indre Sol stiger igen op på himlen i kroppen, når ens givne potentiale i hjerne- og nervesystem genudfoldes, i kraft af det høje indhold af makroalgeolierne i den daglige kost.
Forberedelse til at lave gomasio, med indhold af ristet og kaffemøllekværnet nori tang. Det er sesamfrø, der er blevet ristet gyldne på en pande, og som så står og køler af.
Et nori blad ristes over en sagte ild. Et af dem, man bruger til maki sushi.
Efterfølgende klippes nori bladet i strimler og
småstykker.
Til sidst kværnes det hele i kaffemøllen. Nori'en, de ristede sesamfrø og mineralsalt fra Himalay.
Det er god guf til røde peberfrugtsnitter. Men nori'en kunne godt have været ristet på en brødrister i stedet og været helt knust i en morter. De små stykker var slet ikke helt pulveriseret, men virkede godt nok alligevel i fordøjelsen. Måske skulle man i stedet have anvendt meget kaliumholdige granulater af tang i stedet, som f.eks. ristet og mortret bull kelp eller makro kelp fra Canada, som Ole G. Mouritsen's husstand angiveligt anvender som salttilskud til maden. De er unægteligt mere salte end nori plader, der jo i højere grad er kultiveret til smagsløs indpakning af andre gode ingredienser,
Basmati ris med et drys af tangmix til ris, bl.a. indeholdende japansk wakame. Sovsen med krydderier, man ynder, er tyk og fed. Men man skal altså også have sig nogle kalorier, der er det eneste fraværende i tang. Tilbehøret er hotwings. Et tilsyneladende lille måltid, men fuldgyldigt mættende.
Dulse fra Maine bare sammen med nogle stenfri, røde druer. Spist som en midnatssnack, en særligt opløftet dag.
Udblødt Hijiki, (Iziki, et cetera) kogt i vand sammen med en rest dådyrkølle. Kødet blev ualmindeligt mørt, ved at koge sammen med tangen. Pragtfuld mundfølelse tilsammen.
Her er tangen blot med som et præfabrikeret wakamedrys, man lige drysser ud over risene, mens de står og trækker det sidste vand til sig.
Tang med som drys i risene og det er gået i opfyldelse, hvad Ole G. Mouritsen spåede: Wakame salaten t.h. i billedet er nu endelig en ting, man kan købe hos den lokale fiskehandler i byen.
Et jævnt vidnesbyrd om, der er ved at rejse sig en efterspørgsel, der gør det interessant at handle med tang.
Hjemkøbt vinterforråd af Dulse, ihukommende de nordamerikanske indianere på østkysten lærte de indvandrende om vinteren sultne mennesker, at overleve ved at sanke Dulse og spise det dagligt, vinteren igennem.
Synd det på dén måde bliver gjort til noget helt ekstraordinært, man eventuelt kan ty til, om der absolut intet andet er at spise.
Det er dog den føde, der gør, vi genetisk har mulighed for at udfolde hjernens og centralnervesystemets potentialer, således som Moder Hav har tiltænkt det for os.
Rugbrød med smør, humus, halve æg og drys af ristet, pulveriseret Bull Kelp fra Canada.
Start på en sildemad med nordøstamerikansk vingetang. Et stykke rugbrød er smurt med smør og et lag mild, grovkornet sennep.
Derefter anrettes udblødt og kogt vingetang på brødet. Det var mørt efter et kvarters kogning, men stadig med bid i.
4 store stykker norsk sild.
Til sidst to ½ æg og en klat mild, grovkornet sennep på hver.
Sushi fra bar'sushi. Den i midten er en Gunkan, - et "slagskib" med Wakame tang.
Miso suppe med japansk Wakame. Ingredienserne er en ½ persillerod, en ½ porre, vand, timian, hel anis og koriander. Pudsigt. Wakame er åbenbart en samlebetegnelse for grønne tangarter, der hurtigt bløder op og bliver møre. Denne variant smager lige så godt som det nordøstamerikanske. Blid og rund i smagen.
Små stykker af Bull Kelp fra Canada bliver ristet 6-7 minutter på brødrister.
Makrobillede af ristet Bull kelp.
Derefter kværnes Bull Kelpen nemt til et fint pulver i morteren.
Det færdigtkværnede Bull Kelp.
Som forsøg blev det kværnede Bull Kelp brugt som saltet til en ribbensteg.
Den færdigstegte ribbensteg. Bull Kelpen gav den en særdeles fortrinlig smag i sværen.
Stykker af ribbenstegen på 2. dagen. Der er kogt Wakametang med i grønkålen. Det smagte ypperligt, krydret yderligere med hel koriander, fennikel og anis.
Forsøg på at bruge det kværnede Bull Kelp i en frokostret. Et smurt stykke rugbrød er overdrysset med Bull Kelpen. Øverst ses en skive aubergine med krydret youghurt og honning, bagt ½ time. Til sidst drysset med persille. En himmerrigs mundfuld.
Festmåltid. I midten lynstegt tun, belagt med Wakame fra den lokale fiskehandler. Muslingerne er også fra fiskehandleren. Forrest en lille ret, bestående af grønkål og Wakame fra Irland, krydret med hel koriander, anis og fennikel.
Vasket, vild Nori, - for at fjerne sandkorn, - ristes oven på stegende flæskeskiver. Det endte med at være god tyggegummi.
Købt i Oslo i april 2008. Var nysgerrig efter hvad ascophyllum nodosum er for en ting... Ifølge ordbogen er det såmænd bare norsk buletang. Ældgammel nordisk mad. I dette tilfælde som groft granulat, der i form af en teskefuld kan bruges som tilsætning til hvad som helst, der koger længere tid.
Her er det norske buletang granulat med i en rødbede blended suppe, drysset med frisk persille. Det smagte pragtfuldt og mættede fuldkomment, trods portionens liden størrelse.
Hjemmelavet æbleflæsk, sulemad i mørketid. Granulaten af buletang fra Norge har kogt med sammen med æblerne, inden det kort tid før servering blev blandet sammen med det stegte flæsk. Ét stykke rugbrød. Perfekt mæthedsfølelse. Opløftende.
Fingertang som sidedish. Fingertangen er mørnet ved at simre længe nok sammen med soya og sød risvin. Det er fremstillet i Ole G. Mouritsens eget køkken for egen hånd. En ren lækkerbisken. Hullerne er fra gaflen det blev taget med.
Marineret Kelp, sødet med lakrids, kan købes i den japanske madbutik JANAX, Fiolstræde 32, København. Se http://www.sachie.dk
Urskov af Giant macro Kelp, Macrocytis pyrifera, set fra neden. Tangarten vokser i Stillehavet på den nordvestamerikanske kyst fra Californien og op efter.
Et nærbillede af Macrocystis pyrifera. I hver sæson starter væksten med at være en synergi af han- og hunsporer, der udvikler sig til 30-50 meter høje vækster. For hver luftholdig knold på stammen er der en megen stor udvækst, op til 2-3 meter lang.
Et ganske godt nærbillede af det netop i det foregående beskrevne.
Macro kelpen, Macrocystis pyrifera fra de foregående billeder, høstes af Canadian Kelp Resources Ltd. Deres europæiske forhandler er f.eks. Makrobiotik Versand i Hamborg ved Wiebke Hohrenk, der kontaktes på netadressen http://makrobiotik.com
Tænk sig at et tilsyneladende fuldkomment vissent stykke Macro Kelp i løbet af et minut kan revitalisere sig selv til sin originale smidighed, bare ved at blive overhældt med iskoldt vand. Hvilkent andet vissent fænomen i naturen ejer den samme vitalitet?
Et andet stykke opblødt Macro Kelp. Bølgebevægelserne i det er i sig selv ganske fascinerende.
Macro Kelpen smager i sin udtørrede, sprøde tilstand ganske formidabelt, bare i sig selv. Det er forbavsende sødt og efterlader en langvarig bismag af smagsmæssigt velvære. Er der endnu en smule fugt i det, gøres det nemt sprødt på en brødrister en 5-10 minutter. Egner sig også fortrinligt til at drikke som te, som set på billedet, hvor lidt Macro Kelp er håndknust for at blive overhældt med kogt vand. Canadian Kelp Ressources foreslår, man bruger det udblødte Macro kelp som alternativ til at bruge Nori plader til sushi.
Her står Macro Kelp teen og trækker. Efter 5 minutter er den drikkeklar.
Porphyra, vild nori, mei bil fra det nordvestligste Californien, høstet af indianerstammerne af ernæringsmæssige og rituelle årsager, trofast gennem årtusinder, lige som japanerne har gjort det, - og lige som vi selv ville ha' gjort i vore egne farvande, om ej vi for 1.100 år siden var ophørt med vores 9.000 år gamle tradition, for at have tang med i maden hvér dag. Jeg elsker at spise mei bil, som indianerne kalder det, i rå, tørret tilstand, som ses øverst t.v. i billedet. I så fald smager det helt vidunderligt, aromatisk. Hav, sødme, salt og nogle smagsstoffer, der nok udelukkende forekommer ved denne Stillehavskyst. Jeg har blødt et stykke af det op på dette billede, blot for at man kan se den friske vitalitet, den indtørrede, visne knold har, efter kun meget kort tids ophold i koldt vand.
Billedet her viser den samme vilde, californiske nori, nu blot indtørret igen efter 8 timer. Man ser hvor papirstyndt det er. Smagsmæssigt set er det en rigtigt dårlig ide at bløde det op i ferskvand. Det er en amputeret oplevelse af den gode smag det har råt. Norien er høstet af John og Barbara Lewallen i tæt samarbejde med indianerne, siden slutningen af 70'erne. John Lewallen har forfattet en rørende artikel om, hvorledes en ældre, indiansk kvinde vejledte ham i at at lære at håndhøste og håndrense mei bil. Den kan læses ved at gå ind på følgende link: http://www.seaweed.net/Words/healing.html Man kan købe denne vilde nori på nettet, ved at kontakte Barbara Lewallen på nettet på adressen: kombuko@seaweed.net
Nok verdens hurtigste og billigste, varme måltid at fremstille: Nudler med spinat, drysset med en portion furikake fra JANAX i Fiolstræde. Se: http://www.sachie.dk Det smagte særdeles fortrinligt. Og mættede særdeles længere end junkfood gør i sig selv.
Forberedelse til at bruge en knastør rest palmebladstang i en gang gomasio. Sorte og lyse sesamfrrø ristes gyldne på pande og køler af.
Det knastørre palmebladstang var nemt at pulverisere.
Det færdige produkt. Det er sesamfrøene, mineralsalt og det kværnede palmebladstang,
der er malet i kaffemølle.
Det smagte fortrinligt sammen med slices af rød peber og en moden advocado.
En portion tangsdrys fra JANAX drysset ud over kartofler og fisk. Det tilfører en yderste pikant, krydret smag til maden.
Dette er Grapestone tang høstet til mig af Barbara Stephens Lewallen, Mendocino Sea Veagetable Company, i foråret 2007. Her 3 år senere er det blødt op af sin dvale, bare ved at ligge i vand en times tid.
Tang er et rige for sig selv, Ole G. Mouritsen vist har været den første til at give os en smule begreb om. Endnu kender vi nok meget lidt til tangrigernes anderledes egenskaber. En grønsag fra planteriget ville jo for længst være uanvendelig efter 3 års lagring, uden konserveringsmidler. Rødalgen Grapestone f.eks. evner at udfolde al sin friskhed, bare pga. fornyet kontakt med det våde element. I mellemtiden har det ligget tørt og mørkt i årevis.
Grapestone tangen hakkede jeg med kniven og brugte det i en oksehalesuppe, primært pga. dets unikke indhold af nødvendige næringsstoffer. I tørret tilstand er det som et knastørt stykke træ at sætte tænderne i. Det bløder hurtigt op i vand og bliver til en dugfrisk havgrønsag, der er lige til at arbejde med, som her er vist.
Direkte spiselige tangsnacks. Vild nori, super Dulse og palmebladstang. Mit første måltid i dag. + kaffe.
Spirulina er et kapitel for sig. Det er mikro alger, enkeltcellede organismer. Disse alger er ifølge Ole G. Mouritsen den rigeste kilde i naturen til den ædleste af omega 3 olierne: DHA docosahexaensyre
Det er næsten ikke til at fatte, der i den ½ teskefuld er tilstrækkeligt med næringsstoffer til at mætte et menneske i ét måltid. Det er ikke destomindre tilfældet.
Friskpresset saft af æbler og gulerødder, blended til smoothie sammen med en tsk. Spirulina. Jeg blendede de i saftmaskinen frasortede frugtfibre med, for at give tarmene noget at arbejde med. Det blev til 2 glas, hvoraf det ene ses på billedet. Jeg blev mæt af det ene glas. Resultatet er en ganske velsmagende frugtmos. I sig selv smager Spirulina af Spirulina. Det kan ikke beskrives med andre ord. I smoothien her er den fremtrædende smag æblesaften.
Efter at have stået i køleskab i et døgn er resten af Spirulina/æble/gulerods smoothien blevet til en mos, der sikkert vil egne sig fortrinligt som måltid for et spædbarn. Man behøver vel egentlig ikke, som jeg har gjort, at vente 48 år med at få de næringsstoffer, ethvert levende menneske gør god gavn af.
Anden god mad fra hav: Torskelever og fede høstsild.
Torskelever
Makrobillede af torskelever.
Det runde sammenfiltrede tang er nori fra Kina. De små grønlige stykker er også nori fra asien. De kan købes som snacks, krydret med lidt soya, sukker og salt. De sælges under navnet Ajitsuke Nori. Kan købes online på det amerikanske site: https://takaokayausa.com/tos/ Dér har de også et stort udvalg af Furikake.
Ajitsuke nori er en delikat lille, super sund snack.
Super Dulse købt hjem fra Mendocino Sea Vegetable Company.
Makrobillede
Opblødt Super Dulse. Det ses, det er moderplanter. På stykket t.v. vokser der nye vækster ud, direkte fra "såret" efter at være blevet klippet over.
"Ud af én bliver jeg til mange".
Fede høstsild med drys af ristet og pulveriseret Bull kelp.
Fransk söl opblødt i vand. Set i køkkenet hos professor Ole G. Mouritsen. Det smager underligt nok ingenting af, men er formentlig lige så sundt som al anden söl.
Lille grøn tangart fra Japan smagt hos Ole G. Mouritsen. Det smager meget delikat. Tangen er en del af forskellige tangarter man kan købe i poser hos Sachie i Fiolstræde i København.
Samme som forrige billede, denne tangart fra Japan er bare rød i stedet. Den er også god guf.
Et af Mendocino Sea Vegetable Companys produkter. Granulat af deres Kombu, Wakame, Seapalm og Nori. Egner sig fortrinligt til saucer og i udblødt tilstand til smoothies.
Madpakke til en god arbejdsdag. Anrettet på rugbrød, ost og agurkeskiver ses røræg med indhold af granulaten på forrige billede, lidt söl og lidt af fiskehandlerens Wakame salat.
Smørfisk med fiskehandlerens Wakame salat.
Kødet på billedet er interessant af to grunde. Det er lammebov af marsklam. Det smager unikt pragtfuldt. Det er den ene, gode grund. Den anden er, traditionen i vort danske maskland er det eneste nutidige, der er holdt i hævd siden vikingetiden. Nemlig at lade stude og får græsse på græsarter i marsken, der ligesom tang optager næringsstofferne fra havet. Med hensyn til at blive mørt og smage godt er der bare ingenting der kan konkurrere med det. Prøv bare selv efter. Det egner sig bedst til langtidsstegning. 5 timer ved 130 grader i ovnen.
Prøv at gå ind på http://vmom.dk/forside.html og læs deres egen dokumentation fra ende til anden, for hvad godt marsklam smager at spise. Det er hyggelig læsning om en fra vikingetiden i DK overlevet tradition.
Nærbillede af kødet fra marsklam. Interesserede kan hente al god viden om det på hjemmesiden for fåreavlere i marsken, der er gået sammen om at komme bedre ud på det nationale marked, i stedet for fortrinsvis at eksportere til gourmeterne i Holland og Belgien. Det koster, men er hele prisen værd, smagsmæssigt.
Tangen er opblødt Kombu fra Mendocino Sea Vegetable Company. Alene synet af det fortæller om dets vitalitet.
Her er det snittet i småstykker, gulerod og persillerød er skåret til terninger, et ½ løg venter på at blive finsnittet og krydderierne er klar i den lille glasskål.
Suppen var ganske ekstraordinær god tangguf. Der er den udfordring ved at handle med Mendocino Sea Vegetable Company http://www.seaweed.net/ de driver en nu allerede gammeldags internetbutik. De har ingen https:// adresse, hvor man kan indkøbe elektronisk over nettet. Istedet skal man pr. fax, e-mail eller brev, - eventuelt anbefalet, - oplyse sine kreditkort oplysninger. Barbara Stephens Lewallen er særdeles kvik i pæren til at give en gode tips til at gøre dette sikkert. Men man skal nu alligevel være modig for at turde, på en alternativ måde, at udlevere sin betalingsidentitet. Prøv om du tør.
Indholdet af skålen her mætter fuldkomment og giver et helt særligt pift af organisk velvære ved at være til.
Nytårsaften var for os et madorgie af mad fra hav. Diverse sild, tang og en hjemmelavet carrysalat, der var det rene guf.
Et makrofotografi af snacksen Ajitsuke nori. Det er jo i sig selv abstrakt kunst.
Oplæg til ret med æg, rødløg, söl og peber, da söl giver saltsmag nok i sig selv.
Det pillede, til små stykker skårne söl, æggene slået ud og rødløget finparteret.
Rørt sammen og krydret med peber.
Det færdige måltid. Topgarneringen er sort CaviArt.
Frikadelle af magert grisefars, rørt op med fransk Wakame købt her: http://www.gourmettang.dk/ Denne Wakame er meget anderledes end den japanske og den amerikanske. Den er lige så mørkegrøn som Spirulina og smager i sig selv af ingenting, andet end vand med en svag, peberagtig eftersmag. Det gav frikadellen en yderst lækker konsistens.
Gourmet frikadelle nærbillede. Set i Godmorgen Danmark den 13. april 2010 og genlavet efter opskriften.
Et kuriosum. Flager af fransk söl er udblødt i vand. Til at begynde med var flagerne hårde som sten og dybt lilla som anden söl. De blødte op i en smule vand og blev stillet ved 145 % lux i vindueskarmen, hvor de dels udskilte ekstraordinært mange polysaccharider og skiftede farve til noget nærmere glasklart, om man ser bort fra de grønlige nuancer.
Det mærkelige er, når man scanner plamagen af stivnet polysaccharid og de endnu intakte småstykker af fransk söl, så fremtræder mange af flagerne stadigvæk med deres lilla farve. Hvordan mon det kan være? Kunne man jo passende undre sig over. Prøv at bruge zoom knappen øverst et sted t.v. på at zoome ind og bevæge dig rundt i billedet. Det er ganske eksotisk at se de knivskarpe billeder af de små tangstykker.
Her ses farven af söl flagerne fra Frankrig i rå tilstand som en skive rundt omkring polysaccharid solen.
OCEAN BASIS http://www.oceanbasis.de/cosmetics/start/ driver nordeuropas første algefarm ved Eckernförde. De dyrker Sukkertang, Laminaria saccharina, i havet. Det høstede tang gæres til et ekstrakt, der indeholder alle tangens gode stoffer.
Ekstraktet indeholder en alkoholprocent på 16 og kan drikkes som vin. Det bruges dog primært som grundlag for produktion af diverse hudpleje produkter.
Tre forskellige af OCEAN BASIS's produkter. Flasken t.h. er en massageolie med citrusduft. Den har en videnskabeligt dokumenteret god virkning på hudlidelser og er forøvrigt en rigtigt dejlig massageolie at bruge.
Sea Science Solutions, Ocean Basis i Kiel tilbyder handel på internettet. For en dansker virker det dog bedre at sende en mail til Regine Diekmann rdiekmann@oceanbasis.de når man på deres hjemmeside http://www.oceanbasis.de/cosmetics/start/ har taget stilling til, hvad man ønsker at købe. Det kommer så med posten sammen med en regning.
Navnet o well er ingen tilfældighed. Det gør bare så godt i alle ender og kanter at blive masseret med denne hudolie. De gode næringsstoffer optages supernemt gennem huden og gør gavn såvel som udvortes som indvortes. At det også er belivende for sindet er heller ingen overdrivelse. Man bliver gladere når man oplever mere organisk velvære.
At olien virker regenerende på ellers kroniske, meget udbredte lidelser er en videnskabeligt dokumenteret sandhed. Ocean Basis er drevet af doktorer inden for biologi, der driver samarbejde med Ph.D'ere inden for de nordtyske universiteter. På disse universiteter har man dokumenteret god virkning af algeolien på velkendte hudlidelser, såsom børneeksem, psoriasis og astmatisk eksem. Se gerne den videnskabelige dokumentation for det: http://tang-thorkil.dk/oceanbasis/balticcare.pdf
Hvad har havegødning at gøre i en billedserie om at bruge tang i maden? Jo. I stedet for selv at samle sin tang og kompostere det, er OSMO en fortrinlig måde at næringsberige sine grønsager i haven. Der er ekstrakt af tang i OSMO. Grønsagerne udvikler sig derved ikke blot optimalt, de udvikler flere smagsstoffer og de får en holdbarhed der siger spar to til grønsager, dyrket ved hjælp af konventionel gødning. Produktet på billedet er købt ved den lokale planteskole. Producenten selv sælger det kun engros.
Oplæg til en sidedish: Super Dulse med persille. Her er 10 gram Dulse vejet af.
Et par håndfulde persille, frisk høstet i haven og skyllet under den kolde hane.
De øvrige ingredienser er fra venstre: Risvinseddike, pureret hvidløg, en god sennep og Soy Sauce.
Dulsen klippes i småstykker med en kraftig køkkensaks. Fordelen ved Super Dulse er, der højst er nogle få rodfæstninger at fjerne.
En spsk. fuld Soya Sauce skvættes ud over det færdigtklippede Dulse.
Persillen hakkes med kokkekniven.
Et ½ rødløg finhakkes. Der tilsættes en ½ tsk. hvidløgspuré, en tsk. sennep og en spsk. risvinseddike.
Det hele blandes godt sammen i en skål.
Persille Dulsen portionsanrettes i små glasskåle og spises med en lille teske. Dulsens gode smag kommer udpræget til sin ret på denne måde.
Frisk høstet dansk blæretang, høstet på sydsiden af Djurs den 16.05.2010. Lidt af det er her ved at blive blancheret i en gryde med vand.
Efter blancheringen køler tangen af i isvand. Blærerne bliver smukt lysegrønne under opkoget.
I dette tilfælde bliver blæretangen serveret sammen med fede, marinerede høstsild, kødet af en røget stenbidder og et stykke røget smørfisk.
Nærbillede af blæretangen.
Røget stenbidder med pålæg af blæretang. Blæretangen smager ingenting af i sig selv, men det er en god mundfølelse af tygge det og hyggeligt, endeligt at være kommet igang med at spise selvhøstet, dansk tang.
Indtørret dansk sukkertang hænger som dekoration og til opbevaring i vores hjem.
Samme stykke rød kødblad, man i min lille video kan se mig stå og smage på, umiddelbart efter at have høstet det i havet. Hvor det var dybt rødt umiddelbart efter høst, tørrer det fuldkomment ind i løbet af et døgn, bliver hårdt som træ og får en smuk, mørkebrun, næsten sort farve. Til brug bløder det forbavsende hurtigt op. Det tager kun 5 minutter. Efter 10 minutters kogning er det så blødt, det nærmest falder fra hinanden.
Et lille stykke af det røde kødblad kogte med i denne gryderet. Det kunne sådan set være en hvilken som helst gryderet. I dette tilfælde noget mexicansk inspireret med obergine, squash, rød peber, tomater, løg, lidt chilipeber og en smule kanel. Tangen kunne ikke smages, men virkningsmæssigt var det tydeligt mærkbart, det var med i maden. Det gav et uovertruffent velvære at indtage det.
Oplæg til tilbehør til den mexicanske gryderet, set på forrige billede. Det er små strimler af mørt, dansk Fingertang, anrettet på tynde, tørrede kødstykker.
Dressingen er hakket persille med et skvæt af soya, risvinseddike og en smule havsalt.
En af de færdige Fingertang ruller.
Hele måltidet. Rigtigt god mad fra hav til to.
Små strimler af Fingertang fra Gjerrild Nordstrand. Mørkebrunt i nyhøstet tilstand, dybgrøn i tørret tilstand og lysegrøn, efter at være kogt mørt. Det tager ca. en ½ time. Dressingen er en stor spsk. rygeost, lidt høvlet peberrod, saltede kapers, frisk persille, rødløg, soya, risvinseddike og olivenolie rørt sammen. Kødet er tørret og så tyndt det er gennemsigtigt.
Nærbillede af dressingen.
Fingertangen og dressingen anrettes på kødstykkerne. Tangen i sig selv smager ingenting af og tjener således kun som næringsstof-beriger. Det gør det til gengæld glimrende. Man bliver høj af at spise det, formentlig fordi hele koret af celler i kroppen jubler over det gode, tangen giver dem.
At så lidt tang kan bringe så megen velvære er næsten ikke til at fatte. Det behøver man heller ikke. Det virker udemærket uden hjælp fra fatteevnen.
De færdige Fingertang ruller. I dette tilfælde spist sammen med coleslaw drysset med lidt bønnespirer. Bemærk man kan se persillen gennem kødstykkerne.
Et ganske lille stykke dansk Sukkertang beregnet til brug i en sidedish.
Sukkertangen blødes op i lidt vand.
Efter 30 minuttters opblødning er tangen vokset betragteligt.
Det koges i vand i en lille gryde.
Køkkenredskabet blev brugt til at tage sukkertangen op af kogevandet ind imellem, for at smage om det var blevet mørt.
Tangen fik lov til at koge i en time. Det blev det ikke mørt af, men fuldkomment finskåret kunne det bruges alligevel.
Indholdet i skålen er finhakket persille og purløg.
Det finhakkede Sukkertang. Det smager ikke sødt. Det gør sukkerstofferne i tang sjældent. Hvad smager det så af? Nærmest ingenting. Det er heller ikke med for at give smag. Det er sådan set udelukkende med for at berige måltidet med dets uovertrufne næringsstoffer.
Hovedingredienserne er rørt sammen og lidt Soy Sauce er skvættet ud over.
Ganske lidt af Bodil Johanssons røgsalt - glasdåsen bag ved skålen - er tilsat. Det er den allerbedste røgsalt man kan få. Tillukket som i dåsen holder det sin markante røgsmag uendeligt, mens alle vore andre røgsalte hurtigt mister sin røgsmag. Eneste sted man kan købe det er mig bekendt hos Bjergtrolden i Roskilde: http://bjergtrolden.dk/index.php
Der kom også et skvæt risvinseddike i sidedishen.
Den færdige sidedish. Den smagte ualmindeligt godt. Louis Druehl skriver i Pacific Seaweeds, der er dopamin i Søsalat. Hmmm... Mon ikke der er det i al tang? Iøvrigt er dopamin jo et lykkestof kroppen selv producerer, for at belønne en for gode, veludførte gerninger. En af sådanne gerninger synes oplagt at være, at have lidt tang med i maden. Også af denne lille sidedish blev jeg fødevarehøj på en rigtig lækker måde, der synes at være karakteristisk for de danske tangarter, vi hidtil har spist af. Tihi for en kanongod arbejdsenergi det giver.
Fiskefrikadeller af grovhakket torskefilet med indhold af fransk Wakame, efter inspiration af kokken Claus Holm, set i GoMorgen Danmark den 13. april 2010. Denne udgave af Wakame er nem at arbejde med. Det bløder lynhurtigt op. Efter 5 minutters opblødning er det så mørt, det er meget nemt at skære det i småstykker. Den franske Wakame er købt ved GourmetTang: http://www.gourmettang.dk/
Fiskefrikadellerne var en markant bedre oplevelse at sætte tænderne i end en standard fiskefrikadelle. Det grønne i sovsen er ikke tang, men snittede forårsløg.
To små stykker dansk Laminaria fra Gjerrild Nordstrand. De er klippet ud af det store stykke, jeg står og viser frem på den lille videofilm derfra. Efter et par timers kogning var det endnu ikke blevet så mørt, som jeg gerne ville have det. Fra at have været brunligt i farven, som det hænger i tørret tilstand, er det under kogningen skiftet til en grøn kulør. Pudsigt så smagsløst det er. Det giver absolut ingen associationer til råddenskab, men det er det jo heller ikke på nogen måde.
Da Laminaria stykkerne endnu er meget faste at bide i, beslutter jeg mig for at findele dem med kokkekniven.
De småtskårne stykker dansk Laminaria er med i salaten, der iøvrigt består af gulerod, persille, rucola og en dressing.
På rugbrødet er der anrettet et par skiver laksepaté og et halveret, blødkogt æg. Pynten er lidt af det småtskårne, danske Laminaria og nogle blomster fra skvalderkål.
Skiver af røget tun med pesto af basilikum og kartoffelsalat med dressing af frisk koriander, persille og som forsøg, småtskåren, dansk Fingertang, blot blødt op. Under opblødningen i et kvarter voksede tangen til dobbelt størrelse og var nemt at arbejde med.
Halvtørret dansk tang, sanket ved stranden ved Hedehusene mellem Frederikshavn og Sæby, anrettet på en tyk skal af Stillehavsøsters, vi nu har masser af, især ved vadehavskysterne. Ligner det noget spiseligt? Taget i betragtning
det har ligget og skvulpet i strandkanten i jeg ved ik' hvor længe. Så skulle det jo i princippet være råddent og ildelugtende. Det lugter ingenting af. Jeg samlede en klump af det op, tog det med hjem til sommerhuset, blødte det op og rensede det for sand og urenheder.
Under det efterfølgende ophold i ferskvand så det således ud. I mine øjne ligner det frisk tang. Der er ingen tegn på det mindste fordærv. Jeg har dog ikke forsøgt mig med at smage på det, endsige bruge det i mad. Mine observationer tyder dog på, det først er når tang kommer i forbindelse med konsumerende jordbakterier, at det omsættes til sine grundstoffer. I sandet, jævnligt genoversvømmet af havvand og i luften, hængt op, synes det at have en uendelig holdbarhed. Jo jo. En hund kan have tisset på det, eller noget andet klamt. Det kan også godt være tidevandet har vasket det rent talrige gange siden da... Måske er det bedste nok at bede fiskeren om at tage det tang med ind fra det dybere hav, han alligevel hiver op, sammen med hans fangst og ellers bare kaster tilbage til havet. Hvis ikke man er et team lige nu og her, der hjælper hinanden med at dykke ned og høste tangen direkte på de dybereliggende voksesteder. Dykning på dybere vand er for et team om at gøre, af hensyn til sikkerhedsreglerne for det.
Disse havsneglehuse er fundet på stranden ved Hedehusene mellem Frederikshavn og Sæby. Der er millioner af dem. Troede man skulle til mere eksotiske himmelstrøg for at finde noget sådant. Her er de anrettet på et stykke pudset murværk og gjort våde, for at lade deres smukke farver blive fremtrædende. Jeg elsker at Bedstemor Hav rummer så nydelige forekomster.
Der er noget majestætisk over disse strandskaller. Spiralformen i havsneglehusene udtrykker universets grundlæggende vitalitet. Fritstrømmende vand ned ad en bjergside opfører sig lige sådan. Ja selv vores vandløb gør det, om de kan få lov til at være i fred. På den måde er vandet vitaliserende for liv. Tvinger man omvendt vandet til at løbe lige ud, mister det sin vitaliserende kraft. Dette er læren der bl.a. ligger til grund for beslutningen om at genoprette Skjern Å's naturlige snoninger.
Lidt af tangmelet af palmebladstang hældes direkte ud over friskkogte, nyopgravede kartofler og bønner. Det duftede bare herligt og giver en fortræffelig smag til maden.
I den færdige kartoffelsalat er der tilføjet småtskårne tomater, lidt rest af kylling, hakket persille og en olie/eddike/krydderi dressing.
Det smagte aldeles pragtfuldt.
Dansk Caviart på rugbrød med æg, smør, salt og peber. Juhu, at et dansk firma, der baserer sine produkter på havtang, har fået så kanon en succes. Disse store, orange tang "rogn" er en udsøgt fornøjelse at få i munden. Se deres hjemmeside: http://www.caviart.com/Default.asp?ID=1
Frasorteret Dulse bruges som jordforbedring til jordskokker, der ser ud til at trænge til noget gødning.
En rest af pulveriseret palmebladstang anrettet som en lille sidedish på fire skiver agurk.
Shep & Linette Erhart begyndte allerede i 1971 at høste tang ved Maine på østkysten af USA og sælge det som menneskeføde. I dag driver de vel nok vestens største og internetmæssigt meget moderne firma på området. Maine Coast Sea Vegetables. Shep har været med til at forfatte kogebogen på billedet. Det er mere end blot en kogebog. For en interesseret er der en guldgrube af oplysninger i bogen om de helbredsmæssige goder tang har at tilbyde os mennesker.
Billedet har jeg kaldt Unity of Seaweed harvesters in California and Denmark. Materialet på de halve tomater er ristet og pulveriseret Palmebladstang fra Californien, mens det meget mørke tang er dén selvsamme Kødblad, Dilsea carnosa, jeg står og smager på, på Gjerrild Nordstrand i maj 2010 (se videoen), hvor jeg netop har sanket det ved stranden på oldnordisk manér, da vi samlede alt spiseligt til vinterforråd, der egnede sig til at holde sig. Det er for så vidt høstet af uvejr og kastet op på stranden, hvor jeg kommer og finder det umiddelbart derefter og skyller det rent for sand i bølgerne. Når man kender duften af frisk og god tang, er det i orden at sanke på oldnordisk manér og spise af det hele vinteren. Man skal bare have sådan én som mig med, der kender den gode duft og smag af hel frisk tang.
Her er et lille stykke mere brugt af den danske Fingertang, jeg sankede ved Gjerrild Nordstrand. Se videoen: http://picasaweb.google.dk/thorkil.johansson/HStAfDanskTangVedGjerrildNordstrandPaDjurs# Fingertangen ses øverst i billedet. Det er opblødt på normal vis og så bare kogt i 10 minutter og så finhakket med kokkekniven. Det er sammen med feta, rucola, en bedre madolie, havsalt og et kværnet hvidløgsfed. Det blev brugt sammen med friskopgravede, rengjorte, kogte og afkølede kartofler.
Her bliver fransk Wakametang stegt i en frikadellefars bestående af fars fra vildt, ret fedtfattigt, men så en god kilde til de essentielle omega 3'ere.
Ph.D. N.D. Eric F.W. Powell giver i værket "KELP the Health Giver" en opskrift på et remedie, man kan have i sit husapotek, som en glimrende førstehjælpssalve til snitsår, sår, bylder og bumser. Salven er såvel antiseptisk som helende. Opskriften på salven er omtalt på side 18 i min oversættelse af publikationen. Se: http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf Jeg synes, der var grund til at eftergøre salven og bringer hermed beretningen om hvordan og hvorledes. Med al respekt for Powell bruger jeg pulveriseret blæretang. Det gemmer sig i kapslerne, der ligger oven på dåsen.
Ned i gryden med vaselinen. Gryden er opvarmet til ½ blus. Vaselinen smelter inden for 5 minutter. Powell anbefaler 1 tsk. fuld pulveriseret blæretang til 2 ounces vaseline. Der er kun 40 gram i den danske udgave. Indholdet af én kapsel blæretang svarer til lidt mindre end en tsk. fuld. Derfor nøjedes jeg med at tilsætte indholdet af én kapsel til det smeltede vaseline. Jeg tog gryden af komfuret og lod tangen stå og trække ind et par minutter, inden jeg hældte det tilbage til sin egen beholder.
Den nu blæretangsholdige vaseline størkner hurtigt igen.
Indholdet af den anden kapsel med pulveriseret blæretang brugte jeg på min frokostmad.
Dansk blæretang høstet på sydsiden af Djurs. Noget af det er ristet og kværnet i morter, anrettet direkte på ristet brød smurt med hvidløgssmør. Spist som morgenmad en dag. Det havde en god bismag af fisk og mættede sjovt nok temmelig fuldkomment.
Knust, tørret dansk blæretang drysset ud over ½ blødkogte æg, anrettet på skiver af rugbrød og tomater. Det hvide oven på æggene er silderogn.
En god kollega jeg har spiser Wakame direkte fra posen. Brækker det i stykker og spiser det som chips. Inspireret af ham har jeg ristet lidt Wakame et minut på hver side og klippet det i mindre stykker. Det smager særdeles pikant, væsentligt mere interessant end smagen af det i udblødt og kogt tilstand. Måske er det lidt synd at afgive alle de gode smagsstoffer til opblødnings- og kogevandet. Jeg præsenterede kollegaen for det ristede Wakame. Det kunne han godt lide og kvitterede med at tage rå Kombu op af lommen for at forære mig et stykke. Tihi. Selv sålelæderet Kombu kan man fortære råt, man skal bare tygge på det længe før det bliver blødt.
Ristet og kværnet Wakame på skiver af gedeost.
Pulveriseret Wakame på smeltet hvidløgssmør. Det smager vildt godt.
Oplæg til en rugbrødsburger med GyldenRød Høng og pulveriseret Wakame. Guffeli Guf, det klæder hinanden.
Den sammenklappede GyldenRød Høng med pulveriseret Wakame.
Frokost bestående af rugbrød med Seitan stegt sammen med hvidløgspeber og pulveriseret Palmebladstang. På æggemaden er palmebladstangen det eneste krydderi. Hu ha en pragtfuld følelse man får i kroppen af sådan et måltid.
Havde faraonerne også tang med i maden? Ja. Som medicin til de syge. Den her Sphinx står i en af vore vindueskarme med en af Oles tang julekort som hale. Det kan vi godt lide at se på.
Forrest laksepaté med fynsk rygeost, drysset med ristet, pulveriseret palmebladstang. Øverst rygeost ligeledes med palmebladstang. To ½ smilende æg ovenpå med lidt paprika på.
Sea Spice fra Irland er en blanding af 7 irske tangarter, umiddelbart anvendeligt i madlavningen. Her bliver en smule af det bygget ind i en rugbrødsburger.
Nærbillede. De 7 tangarter er: Dulse, Sea Spaghetti, Spirulina, Sweet Kombu, Wakame, Kombu og Nori.
Den sammenklappede rugbrøds burger.
En ny aktør på markedet for tang, svenske Renée Voltaire, se: http://www.reneevoltaire.se/ Posen er købt ved den lokale helsekost. Den indeholder flere forskellige små japanske tangarter, der kan bruges i salat.
Forsøg med Renées tangsalat viser, det smagsmæssigt i stedet for at blive blødt op i vand, egner sig bedre til at blive blødt op med lidt Shoyu, risvinseddike og olie. Vand vasker den gode tangsmag ud. Her er lidt af tangsalaten anrettet på to halve æg.
Det øverste på billedet er Wakame, ristet et par minutter på brødrister. Den ellers seje midtribbe popper på den måde lidt op og bliver nem at spise. En vidunderlig smagsoplevelse i sig selv.
Nederst er det Søl ristet et par minutter på brødrister. Det får en brunlig farve af det men er knasende sprødt som en chips og smager ligeledes vidunderligt i sig selv.
En indkøbt færdigret med fisk og noget lasagne lignende. Inden det kom i ovnen blev det drysset med pulveriseret tang. Godt lille, nærende, velsmagende aftensmåltid.
Frokostmåltid eller til brunch. Det er ost på smurt rugbrød, et spejlæg ovenpå, en filet af fed høstsild, fingerknust ristet Søl og stænger af ristet Wakame som tilbehør. Stor smagsoplevelse.
Hvad har ålegræsset på denne sydsjællandske strandbred at gøre i et galleri med opskrifter på mad med tang i? Såmænd ganske meget, i og med det er en af de bedre historier at bevidne, hvad angør den indtil for nylig, historisk set ganske ringe vandkvalitet ved de kystnære sydsjællandske områder, således at forstå, for meget kvælstofudledning forårsagede mikroalge opblomstring, der fratog ålegræsset sit nødvendige sollys for at vokse. Det er i dag tydeligvis tilfældet ålegræsset skyder meget bedre end den gang der blev udledt urenset spildevand til havet fra husholdningerne. Se bare hvor det vælter ind over strandbredden med frisk opskyl, mens der ligger dynger på stranden, der er et år gamle og halvvejs komposteret. Lige til at bruge til økologisk jordbundsforbedring,
EU har et vandrammedirektiv i henhold tll hvilket der inden 2015 skal være tilvejebragt en sådan økologisk balance ved nære kyster og fjorde i EU, at den oprindelige fauna og økosystemer har de betingelser, der er fornødne for dem. Een af målestokkene for dette er, om ålegræs udviser god produktivitet eller ej. Manden på billedet er Rådgivende Civilingeniør Finn Torben Rasmussen. Han har en pæn andel i æren for, det de senere åringer er lykkedes at etablere underjordiske anlæg, der pumper spildevandet fra husholdningerne i landsbysamfundene mellem Næstved og Vordingborg til et central renseanlæg i Vordingborg, der evner at rense spildevandet korrekt for bl.a. kvælstof. De store mængder af ældre opskyllet ålegræs på standen på Dybsø tyder på, det nu allerede er ved at sætte sig som historie, vandkvaliteten er forbedret. Dette halvkomposterede ålegræs er excellent gødning for grønsager i ens have. Her ligger sådan set en kæmperessouce, der blot venter på at blive udnyttet.
Her er en lille videosekvens, set fra det yderste af klinten ved Finns sommerhus, beliggende ved Svinø Strand tæt ved indsejlingen til Dybsø Fjord. Videoen viser med al ønskelig tydelig havets genvundne evne til at producere store mængder ålegræs, - parametret for om EU's vandrammedirektiv tilstræbes overholdt. Vær klar over det er på en stormfuld dag og at det høres tydeligt.
Dette højbed blev sat i 2006 til at dyrke squash. I juni besøgte vi Finn i anledning af fejringen af hans 50 års fødselsdag. Ved den anledning tog jeg en bærepose fuld af delvist komposteret ålegræs med hjem og byggede det ind i jorden i anlægningen af højbedet. Uanset om ålegræs er en macro alge eller ej, ejer det tangs evne til at binde havets næringsstoffer i sig og frigive dem til den muld, man ønsker at dyrke sine afgrøder i.
Squashen er en særlig historie. Den er det første forsøg på at gøde bedriftens afgrøder med tang, i dette tilfælde ålegræs fra sydsjællands kyst. Squashen opnåede derved en holdbarhed på over et år, mens hjemkøbte squash er rådne allerede den næste weekend, man kommer og vil bruge af dem. Tangen på billedet er ej Söl, men en lillebitte flig af mange kilo tang, hentet hjem fra Fyns Hoved, for at bruge det som gødning i haven.
Er tang en frisk ting at gøre med selv om det er mere end tre år gammelt og har ligget indpakket i dobbelt plasticpose med lukkedimmer i mørke i nogenlunde kølige omstændigheder???
Det ligner jo ja jeg ved ikke hvad. En frisk grønsag? Vanskeligt at svare "ja" til.
Dette er tangen fra de to forrige billeder. Gundigt opblødt et par døgn før det bruges i en efterårs antiforkølelsessuppe i et tilfælde af sådant. Nu ligner det sig selv, som det var frisk ved høst. Grapestone høstet til mig personligt af Barbara Stephens Lewallen. Parat til at blive brugt sammen med noget dansk suppekød.
Grapestone og Sea Palm anrettet på kødet til en dansk supperet.
Nævnte tang nærstuderes oven på kødet.
De andre ingredienser i suppen: Skrællede rødbeder, en klump frisk ingefær, tre store hvidløgsfed, krydderier og havsalt. Fignerne er blot til pynt.
Makroshot af Grapestone tangen sammen med nu skårne kødstykker.
Dito.
Krydderierne der blev brugt.
Den færdige suppe. I guder det gjorde godt i en genopstandelse efter årets tilpasning til de nye mutanter af influenzavirus at indtage denne suppe.
Æbleflæsk med Iziki. Hvorfor tage den samme opskrift med to gange i en serie? I dette tilfælde har det udblødte Iziki simret sammen med de krydrede æblestykker nogle timer, mens flæsket blev pandestegt alene. Det gjorde flæsket mere sprødt end at blive stegt sammen med Iziki, som i den tidligere opskrift.
Æbleflæsket blev anrettet på et ristet stykke rugbrød. Det smagte fortræffeligt.
For en tangelsker er det en udsøgt, stor fornøjelse, at stifte nærmere bekendtskab med forkvinden for den helt store renæssance i Irland af at bruge tang i maden: Prannie Rhatigan. Her er hele dokumentationen for den levende tradition blandt os vesterlændinge, for bevidst at bruge tang for dets sundhedsfremmende egenskaber. Prannie er læge og samtidig selv vokset op i et hjem, hvor faderen høstede tang ganske regulært, de brugte i maden år ind og ud. Måske giver dette hende unik baggrund for at gøre en syntese af den antikke klogskab om tangs gode anvendelsesmuligheder med opdagelserne af tilsvarende art, helt moderne forskning i disse år expanderer voldsomt i at komme op med. Prannie er på ganske meget i engelsk fjernsyn for tiden og nok værd at følge med hos. Tjek linket ud: http://www.prannie.com/
Prannies udtømmende vejledning i at bruge tang i hverdagsmaden er ganske fabelagtig. Det er hendes anvisninger på selv at høste det også. Hun gør meget ud af principper for bæredygtig høst. Måske er det endda en smule overdrevet. Tang sætter lige så mange sporer som mælkebøtter. De kære små mangler ofte sten at hæfte sig på og bliver derfor ingenting til. Så kán det godt være okay at høste hele væksten med rodfæstning og det hele. Det giver plads til at nye vækster kan blive til noget. Iøvrigt mangler der sten i dansk farvand. Der er slet ikke nok til alle de tangsporer der er i havet ;-) Måske er det bedre at sætte liner ud i havet med tangsporer som man gør i dag, end at hælde sten tilbage til havet?
Observeret på en øde ø i det sydsjællandske øhav i september 2010. Synes bare det er fascinerende, en lille stump Ålegræs og kraftig vind kan skulpturere sandet, som det er sket. Det vidner om stor styrke for ålegræssets vedkommende.
Hurtigt på brødrister ristet fransk Wakame smager unikt pragtfuldt. Fed mundfølelse som det knaser!
Persille med i hvidløgssmørret til brødet med pulveriseret tang giver det en endnu bedre smag.
Pudsig tradition de har i Irland med at riste og pulverisere al tang inden det bruges i maden. Egentlig en ganske udemærket ide, også doseringsmæssigt set, når man vil styre de daglige måltider med tang er sammensat således, der ingen grund er til at frygte overdosering af jod.
I kagen øverst t.h. er der f.eks. kun 2 gram ristet, pulveriseret Sukkertang.
Erindringer om Søl. Prannie er ikke alene om at mene, vi her i nord Europa har en bevaret tradition for at have tang med i maden, der rækker mange tusinde år tilbage.
Dansk savtang, ristet på brødrister et par minutter, klar til at blive kværnet til pulver i morteren.
Det færdigtkværnede savtangspulver.
Pulveret af savtang blev brugt i en fars til fiskefrikadeller. Om det kunne smages der var tang i frikadellerne? Næh. Hvorfor så bruge det? Jo. Som en funktionel fødevareingrediens.
Korttidsristet og i morter pulveriseret dansk savtang beregnet til at være funktionel fødevareingrediens i æbleflæsk.
Savtangen påvirkede på ingen måde æblemosen smagsmæssigt. Det smagte kun af sig selv og de anvendte krydderier. Næringsstofferne i tangen gjorde det lille aftensmåltid fuldkomment mættende.
Korttidsristet dansk blæretang parat til at blive kværnet til pulver i morteren, i den hensigt at afprøve påstanden, at blæretang smager af fisk. Det kán det godt gøre,
men i denne flamske bøfret, hvor det pulveriserede blæretang blev brugt, var der ingen smag af fisk. Til gengæld bidrog blæretangspulveret til at jævne sovsen udover at bidrage med sine gode næringsstoffer. Der er ingen øvrig jævning i. Functionel Food er et engelsk begreb. Funktionel mad burde det jo så hedde på dansk.
Guffeliguf det er god æbleflæsk og flæsk at gnave i ;-)
Savtang og rørsukker.
Brunkål med tang og stegt flæsk.
Synes Margots opsats af flæsket er nydeligt og man ser også bedre tangen i brunkålen her. Det er granulat af søl tang fra Bretagne, leveret af www.gourmettang.dk
Rugbrødsmad med ost, spejlæg, sild, søl tang og vingetang (Wakame)
Granulat af søl tang (Dulse) fra Bretagne leveret af www.gourmettang.dk
Savtang ristes 4-5 minutter for brødrister for at blive hårdt nok til at blive kværnet i stenmorter.
Tangen puttes i frikadellefarsen efter at være blevet kværnet til pulver i stenmorteren.
Tangfrikadeller med kartofler og brunkål som sovs.
Ostemad med pølse, spejlæg og flager af purpurhinde, søl og søsalat. Salade de la Mer fra www.gourmettang.dk
Kødblad ristes 4 minutter for at blive knust til pulver i stenmorter.
Pulveret af kødblad blev til noget meget lækre stegeben braisseret med øl.
Rugbrød med sylte, grov sennep, peberrod og granulat af Wakame fra www.gourmettang.dk
Der er tang i grønkålen :-)
Granulat af Dulse fra www.gourmettang.dk smidt ud på en tallerken for at tjekke det for urenheder. Der er ingen ;-)
Granulatet af Dulse fra www.gourmettang.dk blev brugt til en flamsk bøfret vi holder meget af.
Ostemad med spegepølse, grov sennep, Salade de la Mer og strimler af peberrod. Blødkogte æg med Cavi-art og peberrodsstrimler.
Rullepølsemad med granulat af Wakame fra www.gourmettang.dk Wakame hedder også Alaria og ses på billedet fra Prannies kogebog.
Prannie opfordrer til, man nøjes med at høste 2/3 af væksten. Derved vokser den videre og der kan høstes af den samme vækst igen senere. Alaria findes i dansk farvand nordpå i Kattegat. På dansk hedder det Vingetang. Det er nemmest at komme til at høste det i tidevandszonen ved Norges kyst. Der hedder det Butare.
Rullepølsemad med grov sennep og granulat af Wakame fra www.gourmettang.dk Konsistensmæssigt svarer granulatet til at tygge i ristede løg. Smagen er naturligvis en anden og den er god.
En sjælden udskæring af gris hvor tanggranulat er godt og grundigt masseret ind i sværen.
Grisekødet med tangsvær var meget mørt og lækkert at spise sammen med brunkål med granulat af Dulse fra www.gourmettang.dk
Oplæg til en suppe med granulat af Dulse fra www.gourmettang.dk
Det blev til en meget lækker suppe med en cremet konsistens, antageligt fordi der er usædvanligt meget polysakkarid med i Dulsen fra Bretagne købt ved www.gourmettang.dk
Salade de la Mer - flager af Dulse, Nori og Søsalat fra www.gourmettang.dk
Salade de la Mer fra forrige billede ristes på tør, 2/3 varm pande i 5 minutter.
Det ristede Salade de la Mer var lækkert at smage i denne æbleflæsk, hvor det var kogt med i æblemosen.
Rugbrødsaftensmad. Fede høstsild marineret. Laksepaté færdigfremstillet hos Fiskehandleren. Hjemmelavet Advocadomos med lidt tang i, salt og peber og lidt citronsaft for at holde den grøn. Rød Cavi-art og et æg der smiler når det er halveret. Man kán også godt bare spise det i én enkelt meget stor mundfuld.
Skiver af oksekød fra Marsken spist sammen med brunkål der er gulerødder i.
Da jeg gjorde entre i Maduniverset: http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/9879/Brunch-opskrifter/AEbleaeggekage-med-tang-paa-fuldkornsrugbroed-med-os undrede det mig, man blev bedt om også at nævne en yndlingsdrink. Den undren har jeg holdt ind til livet længe. Det rette svar for mit vedkommende er Riga's Black Balsam. En dram med rod helt tilbage til 1700-tallets skippere i østersøen o.a. har holdt og holder så svært godt af, SuperBrugsen i Marstal endnu importerer den til os som hovedimportør. Essensen af smag af de nordiske vilde urter er bare et hit for en hvilken som helst alkoholelsker ;-)
En salat fra http://www.sidedish.dk/ sammen med kødstykker af lam fra marsken. Som altid oven ud lækker mad man bliver godt mæt af længe ;-)
Det her er sådan set bare en knogle. Det er bare ikke en hvilken som helst knogle. Det er en superstærk knogle. Den tilhører et marsklam der får så stærke knogler fordi maden er knogleopbyggende. Vi andre får stærke tænder, negle og knogler af at spise den samme havbaserede mad. Det er råstyrke fra havet ;-)
Det her ligner budding der er skilt. Jo. Men det smager aldeles pragtfuldt af budding på gammeldags maner. Det er lavet på bl.a. blomkålstang fra Havets Spisekammer. Opskriften er lige her: https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangmadFraHavetsSpisekammer#5563113119686619858
Det her er sådan set bare en rød æbleflæsk der er lige klar til at blive anrettet på rugbrødsskiverne sammen med det godt ristede flæsk.
En blended kartoffel/tang suppe med gode krydderier så som salt og peber og til sidst drysset med ægte safran. Der er en god smag ved sådan noget safran ;-)
Forrest en rødbedestrimlesalat fra SideDish hvor der også er bløde ruggkorn i og en god senneps/kapers dressing. Bagerst en portabello svamp der er ristet i ovn ved ret lav temperatur sammen med noget af rødbedesalaten, parmasanost friskrevet og blomkålstang fra www.havetsspisekammer.dk
Det her er et oplæg til ristet multikernerugbrød overtrukket med flydende chokolade og friturestegt blomkålstang fra Irland leveret af www.havetsspisekammer.dk Nærmere vejledning i opskriften findes her: https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangmadFraHavetsSpisekammer#5566039767078519426
Tangen på toppen af den her rugbrødskagedessert med chokolade og svinefedt er blomkålstang fra irland købt ved www.havetsspisekammer.dk Se f.eks.: https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TangmadFraHavetsSpisekammer#5566039767078519426
Det her er knækbrød med tynde tomatskiver af stor størrelse, Ovenpå er der anrettet rullepølse og et ret tykt lag flækærtepostej med tang: http://www.idegryden.dk/opskrift/flaekaertepostej-med-tang
Man kan se, der er multikernerugbrød nederst i den her mad. Så er der smør på fra kofedt, ost fra kofedt og rullepølsefedt fra gris. Oven på er der et dobbelt spejlæg, Salade de la Mer i form af flager fra www.gourmetttang.dk og ægte safran. Det smagte ganske fortræffeligt ;-)
Det her er fra en morgenmad så tidligt i 2011, det på tidspunktet af dagen var nødvendigt at have lys til at brænde. Maden er et dobbelt spejlæg på multikernerugbrød, der er drysset med flager af Salade de la Mer fra www.gourmettang.dk Der ud over er der tilføjet riv af vellagret, italiensk Parmasanost.
Røræg med irske flager af Noritang på rugbrød med ost og fedt, lavet en meget sulten morgenstund.
Det meget krøllede på billedet er tang fra Frankrig, der er drysset ud over et dobbelt spejlæg på en osterugbrødsmad med svinefedt på.
Laksepaté på en rugbrødsmad med hjemmelavet tangrødkål, hvor der stikker spidsen af et spirende hvidløgsfed op. Serveret med kaffe, sukker og fløde.
En af vores utallige varianter af æbleflæsk, hvor der er rugbrød med og brombær sammen med æblemosen.
Det øverste på billedet er syltet laks med syltede små løg. Nedenunder ituskårne kogte kartofler med en sennepssovs der er tang i.
I sådan en æggehvide der endnu er klart gennemsigtig ser man tydeligt de tre ingredienser i Salade de la Mer: Dulse, Purpurhinde og Søsalat. Da det stivnede senere var det knapt så synligt.
Det her må have været en variation på temaet. Der er tydeligvis Kapers med ;-) Og strimler af peberrod jeg elsker.
Mit nærmeste observationssted for tangs opførsel i havet er stranden ud foran Løveodde i Stenderupskovene ud mod lillebælt fra Kolding fjord. Den 12.03.2011 observerede jeg det her blæretang vokse på en blåmuslingeskal. Det var fascinerende nok vokset ud i løbet af istidsvinteren, det havde været ;-)
Den her vækst fotograferet ligeledes 12.03.2011 er endnu mere interessant. En ny vækst vokser ud af en tydeligt nok ældre vækst ;-)
Stegeben fra gris med hjemmelavet rødkål, kartofler og sovs. Der er lidt tang både i rødkålen og i sovsen.
Æbleæggekage med tang. Opskriften er nærmere beskrevet her: http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/9879/Brunch-opskrifter/AEbleaeggekage-med-tang-paa-fuldkornsrugbroed-med-os
Flækærtepostej med tang. Opskriften er nærmere beskrevet her: http://www.idegryden.dk/opskrift/flaekaertepostej-med-tang
Rugbrød, ost, dobbelt spejlæg med tang, krydderier og frisk brøndkarse.
Ostemadderne er smurt med flækærtepesto hvori der er granulat af fransk Dulse og persille fra haven.
Makrofotografi af flækærtepesto, anbragt mellem smurt rugbrød, spegepølse og ost.
Solopgangsmad en tidlig forårsmorgen. Opskriften er nærmere beskrevet her: http://www.idegryden.dk/opskrift/aeggemad-med-vingetang-pa-rugbrod-med-flaekaertepesto
Det grønne er friske blade af ramsløg.
Hjemmelavet ramsløgsalt på æggemad.
Det her gode flæsk, bellis og viol, kartofler blev spist sammen med Rathers Skvalderkålspesto: http://www.idegryden.dk/opskrift/rathers-skvalderkalspesto
Havde dyrlægen også haft tang med i hans natmad havde han måske også været her endnu. Men hjemme hos vor Herre er det også godt at være. Opskrift på Dyrlægens Natmad med Arame tang: http://www.idegryden.dk/opskrift/dyrlaegens-natmad-med-tang
http://www.idegryden.dk/opskrift/spejlaeg-med-aktuelle-vilde-urter
http://www.idegryden.dk/opskrift/kulmule-pa-fuldkornsrugbrod-med-liden-blaklokke
Kvan fra haven kan i sig selv udemærket godt gøre det ud for en velsmagende forårssalat. Meget aromatisk ;-)
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/HvorErDetGodtAtFindeDeVildeUrterLigeNuTang#
Fingertang tørrer
https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TanghStPaSamsVedVesborgFyrDen15Maj2011#
Frikadeller med Wakame fra Bretagne købt ved www.gourmettang.dk Madsalat med friske vilde urter, radiser, urtesalt hjemmelavet og en hvidløgssalat, selvgjort
Tang fra hele verden + noget tang selvhøstet i eget farvand.
Ganesh, ham elefanten der står op, er et oldindisk symbol. Han hjælper med til at overvinde alle vanskeligheder. Det gør tang også. Her som olie fra venstre og som kapsler fra højre. I midten er det kapsler med fiskeolie. Det er også tang. I form af olien det skaber. De gode Omega 3'ere.
Palmetang og blodrød ribbeblad fra Samsø hænger til tørre ved vinduet hjemme.
Savtang og blæretang hænger til tørre i haven.
Mest savtang, men også blæretang og sukkertang, der endnu sidder fast på sin sten.
Blæretang på tørrestativ.
Jeg har klippet knopperne af lidt af blæretangen i den hensigt at fryse dem.
Det blev til tre små fryseposer.
Den her artikel fra den 14. maj í Samsøposten var anledning til, at ½ af deltagerne var lokale beboere.
Har presset en smule af dansk Søl og sat det op på en gul baggrund.
Det her er blomkålstang leveret fra www.havetsspisekammer.dk
God blæretang fra Samsø høstet på vej hjem fra en knapt så vellykket høsttur ved Vesborg Fyr. Hvem gider at spise fedtemøj? Selv om det opfører sig meget anderledes tørt end i garnene og hvor ellers det generer fiskerne? Måske er den mikroalge heller ik' så ring' endda?
Blæretangen fra Samsøs vestkyst fejlede ihvertfald ingen ting ;-)
Har leget en del i år med tang, salt og vilde urter fra landjorden ;-)
Har leget en del i år med salt og vilde urter fra naturen.
Det er ren selvterapi at nusle med sin have. Bare fordi det er styrkende.
Disse kartofler er gødet med tangkomposteret jord.
Det her var en sommersalat der smagte aldeles pragtfuldt ;-)
Sommersalat vi nød temmeligt meget at spise i forsommeren.
Salaten blev spist sammen med noget godt velsimret grise ribbens kød.
Høst fra 5. maj 2011 pakket i poser.
Der er god tradition i Irland for at kværne sit tang til pulver i en stenmorter for at bruge det i maden dagligt.
Fisk, kartofler, vilde urter og tang.
T.v. Langfrugtet klørtang (Fucus evanescense) færdigtklippet til fødevarebrug.
Fingertang selvhøstet på 4 meters havdybde: https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/ProfessionelDykEfterTangTilMadVedBesserRevSams#
Fucus evanescense Fornæs Danmark
Langfrugtet klørtang har et godt indhold af glutamat ud over alt det andet gode det gør :-)
Der bliver noget til overs ved klipning der er godt til fodbade. http://www.youtube.com/watch?v=2jOwrfP6n5c
Knastør rod af Fingertang høstet på 4 meters dybde. Kan man se det er en hånd der har fingre? Næh...
Det kan man nemmere se når det er blødt op igen ;-)
Det var rigtigt godt i 2011 foråret at lære frøstandene af Ramsløg at kende. Måske er det bedst at spise dem rå, friskhøstet i stedet for at at sylte dem efter Claus Meyers anvisninger derom?
Fucus spiralis høstet helt alene syd for Århus på vej hjem fra https://picasaweb.google.com/116444972314790300169/TanghStPaSamsVedVesborgFyrDen15Maj2011#
Forsøg på at lave en dessert med smeltet chokolade, jordbær og ristet, dansk søl tang. Det grønne mellem jordbærstykkerne er samme slags søl som det lilla der ligger lige oven over. Hvorfor det bliver grønt af at blive ristet? Ved det ik' ;-)
I dagligdagen er disse blæretangs kapsler mit tilskud til kosten af tang. De fleste hverdage. Har jeg god tid kan jeg godt finde på at lave noget mad med anden tang i. Men det er kun engang imellem ;-) Om tang fra kapsler virker lige så godt? På mig gør det.
Jeg supplerer med Omega 3 kapsler, velvidende det i højere grad er velgørende tangolie end det er fiskeolie. Fiskene ka' jo heller ikke selv producere det, men er antageligt lige så afhængige af det som vi er.
Jeg ved ik' hva' det er der reflekterer sig i Omega 3 kapslerne. Måske hukommelse om den tang, der skabte det?
Kapsler med pulveriseret blæretang fra Grønland, produceret af Natur-Drogeriet.
Tangdekoration i vores køkken.
http://www.idegryden.dk/opskrift/spejlaeg-med-frisk-sukkertang-og-andre-vilde-urter
Første høst af kartofler dyrket i tangkomposteret jord.
Ramsløgskapers på dobbelt spejlæg.
Blomsterblade fra Kæmpenatlys på dobbelt spejlæg med tang.
Friskhøstet hvidløg gødet med tangkomposteret jord. Hvidløg bliver exceptionelt velsmagende af det ;-)
Smilende æg med ristet, fingerknust, dansk sukkertang.
Høst af hvidløg dyrket i tangkomposteret jord.
http://www.idegryden.dk/opskrift/spareribs-med-tang-nye-kartofler-og-tangsovs
Blomkål ristet i ovn med bacon og pulveriseret Langfrugtet klørtang.
http://www.idegryden.dk/opskrift/fedtemad-med-ost-spejlaeg-braendenaelder-blaeretang-og-maelkebotteblomster
