Carlsberg Akademiet. Den gamle bryggers palæ har siden 1995 tjent som sådan. Denne smukke dag i august husede bygningen konference for tanginteresserede fra hele verden, takket være Professor Ole G. Mouritsen.
Orangeriet er et kunstværk i sig selv, sådan lige betragtet et par minutter inden alle konferencedeltagerne myldrer ind..
Optimale lysforhold for eksotiske vækster.
Velkomsthilsenen var det samme symbol som på indbydelsen: En tangvækst der illustrerer det neurale netværk det er, når tanginteresserede mænd og kvinder fra hele verden tropper sammen, for at fortælle hinanden gode nyheder om tang og drøfte, hvad der måtte være af store, fælles spørgsmål at drøfte, såsom f.eks. hvordan man som vesterlænding sikrer sig, at have tang med i maden uden at få mere jod end man kan tåle. Det fyldte så meget i debatten på konferencen, jeg siden har arbejdet videre med sagen og udgivet: http://tang-thorkil.dk/jodvejledning.pdf der detaljeret beskriver, hvordan man kan være sikker på at få nok tang, uden at få for meget jod. Måske kom det sig bare af, jeg under konferencen sad mellem de to kvindelige forskere, der lige nu her i verden ved allermest om dette emne. Man ka' jo nemt falde i snak om hvad man ellers iøvrigt går op i, når man sådan lige sidder ved siden af hinanden. At udveksle e-mail-adresser er jo heller ikke så svært. Og videre kommunikation kan godt være konstruktiv.
Så er det vist tømret fast med syvtommersøm, tang er et rige for sig selv, med ganske anderledes egenskaber end væksterne i planteriget. En herlig åbning for erkendelse af tangs bioaktive komponenter.
Desværre ikke helt skarpt. Kunne ikke nænne at slette det, da det t.v. på billedet viser den skikkelse mænd og kvinder har, når man bliver tilstrækkeligt velforsynet med DHA docosahexaensyre (omega 3 fedtstof), der udelukkende produceres i tangriget, mens billedet t.h. viser hvordan kroppen svulmer uhensigtsmæssigt op når man nyder animalske fedtstoffer og sukker i store mængder, uden at ha' tang med i maden.
Professor Louis Druehl hiver Bull Kelp ombord.
Hvor kan tang være smukt at se på, sådan bare i sig selv...
Shep Erhart, den gode, gamle pionér. Tænk sig på 40 år at have bygget en tangindustri op, fra at sælge 100 amerikanske pund i 1971 alene til menneskelig konsum til 100.000 pund nu om dage. 100.000 amerikanske pund tørvægt svarer til 45.300 kg dansk vægtbetegnelse, svarende til 453.000 kg vådvægt. Dvs. 50 høstfolk hiver tilsammen 453 tons ind om året, der i tørret tilstand svarer til 45,3 tons. Det afsættes rub og stub. Se: https://www.seaveg.com/shop/
Shep i samtale med en af kokkene fra Noma.
Jane Teas og Ole i gemytlig samtale.
Så kan man vist ikke lytte mere intenst med alle sanser årvågne...
Prannie mens hun er ved at blive filmet og interviewed af TV2 Nyhederne. Indslaget blev bragt om aftenen den 26. Følgende link, fremsendt af Susan, giver adgang til at gense det. Vær opmærksom på, indslaget først dukker op i midten af sekvensen! http://podcast-files.tv2.dk/19571_bcb841c4f1.mp4
Prannie er irsk læge og opvokset i et hjem, hvor faderen høstede tang til deres eget årlige forbrug. Hun fører traditionen videre efter hans død og er for alvor i vælten lige nu i England, måske fordi hun forener det gamle folkekundskab om godet ved at bruge tang i maden med moderne, lægeteknologisk kundskab om de velgørende komponenter der medicinsk er at finde i tang. Se: www.prannie.com
Jeg taler desværre ej fransk, men Philippe Potin kunne dog også godt formulere sig på engelsk, i det mindste på skrift. Hans accent var det derimod umuligt for mig at forstå. Så burde jeg nok ha' noget mere med franskmænd at gøre, så jeg ku' lære det ;-)
Philippe redegør nærmere for tangrigets specifikke egenskaber.
Philippe dokumenterer tang i mange henseender allerede er en industriel realitet.
Der er en uhyre mangfoldighed af unikke sukkerstoffer til stede i tang, særligt i brun tang, der har unikke egenskaber, hvilket Philippe her demonstrerer.
Som medicin til kornstrå f.eks. så de bedre kan blive til dét, de er beregnet til at være.
Philippe opstiller en lille sekvens af hvorledes tangprodukter allerede anvendes.
Philippes udlægning af at tang er et rige for sig selv, set på stamtræet vi alle har en eller anden form for rod i.
375 vilde tangarter at finde i dansk farvand. Det er da også noget. Selv om der er 10.000 i hele verdenshavet ;-)
Det rødeste er saltvand tangvæksterne foretrækker. Det mest blå hav er mindst saltholdigt. Måske kunne man fodre sine tangvækster i det sydlige øhav med f.eks. Himalayasalt, der indeholder hele spektret af mineraler? Ved ikke om det er rentabelt, men tangen vil givet nyde det. Selv opblødt, tørret tang, giver sig med fornøjelse til at "æde" Himalayasalt.
Susse viser her at saltindholdet af havvandet er drastisk faldende, jo længere man kommer ind i det lavvandede indlandshav. Jo mere ferskvand der er i havvandet, jo mindre gider en tangvækst at vokse dér. De mest ferskvandsrige steder er det kun de færreste tangarter, der evner at vokse.
Mon ikke der er mange flere det vil være GUF at sætte tænderne i?
Sheps illustrationer.
Desværre slørret. Men kunne ikke nænne at slette den.
En tanghøster der også gerne vil kunne sælge af det må nødvendigvis være proaktiv.
Sheps økologiske håndterings systemer for at undgå overforbrug af energiressourcer til at tørre tangen.
My Man said so: Practise guerilla marketing for tang. I say: Yes Sir. Why not?
Synes det er lidt sørgeligt vi skal udsætte godet ved at have tang med i maden til de opvoksende generationer, - men naturligvis er det godt også at oplære dem i at opnå tangs velsignelser. Det bør dog ej udelukkende være forbeholdt de nyeste generationer af menneskelighed. Os ældre har også meget godt at komme efter dér, omend vi har været det foruden hele vores ungdom og bedste år.
Stefan Kraan fra Irland. En anden af de gode, gamle pionerer.
Stefan fra Irland er en god gammel rotte når det kommer til at definere hvad godt tang gør for os i kosten vores.
Set fra Hans Porses perspektiv.
Tang er en ganske betragtelig vare på verdensmarkedet. 13,5 millioner ton, hvoraf det meste bruges som tilsætningsstoffer i fødevareindustrien. E-numrene fra 400-407.
At opdrætte laks hvor 20% af foderet er tørret, pulveriseret tang har vist sig at skabe den hurtigst voksende aller mest velsmagende laks, jævnfør det øverste billede. God strategi for at få tangen med ind i vores kost!
Tang til konsum fra Vancouver Island, Japan, Maine og Irland.
Det er nok til grossister at de her store poser er pakket. Ingen privathusholdning kan konsumere så meget i løbet af et år.
Has been on the national danish market for more than three decades :-) I helsekostforretningerne. Dog fra Japan og ej fra Canada som på billedet.
Der er rigtigt mange søde historier i denne bog, jeg fik foræret af Ole måske som tak for at ha' dækket kongressen fotografisk set. Ihvertfald er jeg glad for den og citerer den gerne.
