Hvis det har været lidt skyet, er der god chance for en flot solnedgang, og så tager den lille scooter turen rundt om bugten - herop til et stort tempel, som samtidig er udkigspunkt. Helt derovre bagved, lige over Millas hoved, kan man ane vores egen lille strand.
Og sådan ser det ud hver dag klokken 18.17. Fra solen rammer vandoverfladen, til den er helt væk, går der præcis 2 minutter og 4 sekunder. Har snart taget tid mange gange. Og alle folk suser ned igen, men hvis man bliver siddende, har man det hele for sig selv.
Nogle gange har vi køleskab - i næsten en time i hvert fald.
En dag troppede den her lille foto-trup op på vores strand, og vi stjal selv et billede taget fra soveværelset. Fandt aldrig helt ud af, hvad de lavede, men corny så det ud.
Når solnedgangen er mere ordinær, bliver vi hjemme og sætter os ned i forhaven på solnedgangsstenen. Den har en udhulning - lige til et par baller.
To gange er hytten blevet gennemblødt, begge gange i en ordentlig storm, så kraftig, at taget gav op. Og så måtte Georg Gearløs i gang med plastik, tape og beholder for at føre vandet UD af sengen. Lige til Grønspættebogen.
Cheap Ass Restaurant laver, ironisk nok, det bedste mad på hele vejen. 11,50 krone for en hovedret, men så kommer risen også oveni. Til 1,50 krone.
Og her løber vi så. Rundt om søen er der præcis 2 kilometer. Rasmus har et nytårsfortsæt om at kunne løbe fem kilometer på tyve minutter. Det går ret dårligt med det fortsæt. Bedste tid er fortsat over 25 minutter. Åh dobbelt gru.
Vores nabostrand med floden fra søen. Om dagen et stort 'badning forbudt' og alle thaier plasker rundt derinde.
For at komme til vores bungalow for enden af verden skal man igennem og under Phuket Royal Yacht Club, hvor fire forskellige vagter vinker os frem og gør fuld honnør hver gang. Meget fornemt.
Næsten fremme - det sidste hårnålesving inden 'hjemme'. Se lige nogle fede hjelme - lige til en tysk parodi.
