Søren smiler på Melanies. Vi fik dejlig balinesisk mad på trods af navnet.
Dykkerdagen i Tulamben. Udsigten fra den lille cafe hvor vi havde base.
Søren glæder sig!
Sus er en snack i våddragt. Her er det efter første dyk
Også en snack uden våddragt!
Se bare!
Der er mange katte på Bali. Her er en på cafeen i Tulamben. Læg mærke til halen der mangler! Det er åbenbart Hindu tradition at skamfere kattene. I følge dem er katten det perfekte dyr, og kun guderne må være perfekte. Derfor ryger halen
Kun en rigtig mand lader en minibalineserkvinde bære sit udstyr.
Det er en af de få måder de tjener penge på i bjergene, og de små damer så faktisk slet ikke ud til at have problemer med at bære udstyret.
Dette er udsigten mod stranden hvor vi dykkede 2. dyk.
Læg mærke til at sandet er sort. Det er lavasand.
Grunden til at de har brug for at tjene penge, er blandt andet at de ikke har mulighed for at dyrke ris og tilsvarende selv, og derfor bliver nød til at købe ting, bare for at få mad. I modsætning til f.eks. beboerne i Sanur
Legende let! Sådan en tank vejer mellem 15-17kg. + min bcd(vesten) havde endnu 2kg i lommen.
Efter 2. dyk
Vores instruktør, Else, som havde Susanne i gode hænder hele vejen
Man kan gå hen og blive træt oven på sådan en dykkertur.
Vejen fra Sanur og ud til Tulamben var en smuk tur, gennem bjerge/vulkan og rismarker
Godt det ikke var os der knoklede på den måde i den stegende hede.
Dykkerholdet. Fra venstre: Angi, Søren, Susanne, Else
Egern uden for vores altan.
De er over det hele. F.eks. når man sidder ved poolen kan man gå hen og få smidt ting og sager i hovedet, fordi de sidder i træerne og spiser små nødder.
Afslapning da vi kom tilbage til hotellet.
