Solnedgang ved Randers Fjord
1. januar ved Randers Flyveplads
2. januar Doktorparken i Randers hvor en fiskehejre skuttede sig i sneen
3. januar. Kunstig skøjtebane midt i Randers med Cronhammers Red Fall i baggrunden
4. januar. Kristtjørn med bær og snedrys
5. januar. Sne, sne og atter sne
6. januar. Skovhuset ved Fladbro Skov på kanten af Nørre Å
7- januar. Symfoni i sne
8. januar. Sidst på dagen hvor solen forbereder sig på at gå ned
9. januar. Nordre Kirkegård i Randers hvor alt er hvidt af sne
10. januar. Pyntegræskar. Lå lige uden for døren så de kunne knipses uden at jeg måtte ud i kulden
11- januar. Dyrehaven i Fladbro Skov ved Randers
12, januar. Jeg nåede desværre ikke ud i dag, men et billede fra det dejlige vejr i skoven i går, kan vel gå an?
13. januar. En tur i Paderup Mose. Søen var tilfrosset så der var ikke meget liv. Og dog. Sivene står der stadig.
14. januar. Selv om man har spist sig mæt i et dejligt æble er det klogt at holde vagt ved resterne så der også er til i morgen
15. januar. Isbryderen Jens Ove har lige brudt isen, og straks er fiskehejren parat til at fange frokosten
16. januar. Lille stærke Jens Ole bryder is ved Kraft-varmeværket . Desværre er billedet fra i går, så det billede jeg har taget i dag kommer på i morgen. Håber på OK
17. januar. Der advares nu mod nedfaldende istapper som kan være nærmest livsfarlige hvis man er uheldig
18. Januar. Julen varer lige til påske. I hvert fald på Kraftvarmeværket i Randers, Hvor kulkranen stadig bærer sine juletræer
19. januar Når krybben er tom, bides hestene. Det gør svanerne også. Her er to ved Mariager Fjord, der slås om de sidste krummer
20. januar Svane Close Up fra i går, men jeg synes det skulle med så her er det som repræsentant for dagen i dag
21. januar. Indedag. Derfor denne lidt udslidte rose, som dog holder på sine sarte farver
22. januar. De nære ting. Når man har været så letsindig at tage udfordringen om 1 billede om dagen op, må man somme tider ty til de nære ting. Billedet er min genbo, Omsorgscentret Møllevænget
23. januar Hakkeorden. Selv om "krage søger mage" så er det far der spiser først, når der kommer mad på bordet
24. januar. Den nye jernbanebro set fra den gamle bro, som nu bruges af fodgængere og cyklister. Vi er hvor Gudenå løber ud i Randers Fjord
25. januar. Endelig sol og blå himmel over Randers. Kraftvarmeværket arbejder på højtræ med biovarme i denne kolde tid
26. januar Nedskridende sne på et tag af et gammelt hus i Randers midtby danner en figur som kan minde om en isbjørn. Bemærk at vi igen har sol og blå himmel
27. januar. Stadig vejr til en tur i skoven. I løbet af dagen er det gået over til regn og sneen ar allerede begyndt at blive til vand
28. januar. Selv om bækken i Vorup Enge flyder langsomt er den alligevel i stand til at holde sig isfri trods hård nattefrost
29. januar Mads gedebuk på Randers Naturskole, som er klappedyr for en masse rollinger, savner besøg i disse kolde tider
30. januar. Den ca. 800 år gamle Århus Domkirke i middags-solen, den næstsidste dag i januar
31. januar. Åboulevarden i Århus er nu fritlagt i hele sin længde og giver gode motivmuligheder året rundt
1. februar Byens vandtårn som er på vej til at lukke ned da det er blevet overflødigt. Lidt synd da det er et godt pejlemærke når man kommer fra Hadsundsiden
2. februar. Langå Egeskov er en tidligere græsningsegeskov, tilhørende Løjstrup Gods. I dag ejes skoven af Danmarks Naturfond som sørger for at passe godt på de over 200 år gamle egetræer.
3. februar Ud i den (h)vide verden. Børnehave på tur i Fladbro Skov for at nyde den nyfaldne sne
4. februar. Forberedelserne til forårsæsonen er i fuld gang uanset kulde og sne. Heldigvis findes i dag acceptabelt kunstgræs, så de hårde drenge kan få brugt noget energi
5. februar En hilsen fra Randers Regnskov, som holder 24 graders fugtig varme uanset vejret udenfor. Beklager at billedet ikke er fra i dag, men dog fra denne uge
6. februar Heste på "gale veje" På vejen mellem Aalborg og Hadsund mødte vi denne blandede flok heste som var sluppet ud af folden. Vi fik dem gennet ned af sidevej og fandt nogen som vidste hvor hesten hørte hjemme. Havde heldigvis mit Cool Pix 610 ved hånden
7. februar Spor i sneen. Paderup Mose mærker også vintervejret. Søen i mosen er belagt med et tyndt lag is, Men dyrene kan færdes på isen på jagt efter føde
8. februar. Udsigt mod havnen i Randers fra toppen af den centrale kælkebakke nedenfor Hotel Scandia. Efter skoletid er her fyldt med glade børn.Bakken er afsluttet med halmballer ved rundkørslen
9. februar. Fuglefodring. På en tur i Nørre Å dalen så jeg denne type foderstation flere steder. Rart at vide at der bliver tænkt på fuglene i denne kolde tid
10. februar Vintersport? Ja kajakroning kan dyrkes hele året blot man har isfri vand som her i Nørre Å og er godt klædt på
11. februar. Udsnit af Støvringgård Kloster. Klostret er et gammelt "frøkenkloster" som nu er ombygget så det fremstår med moderne lejligheder som udlejes på normal vis. I parken afholdes lystspil og koncerter i sommerperioden
12. februar. Da jeg desværre ikke kommer ud med kameraet i dag, tillader jeg mig at bruge dette billede fra i går, hvor jeg mødte disse unge ryttere i skoven ved Støvringgård Kloster
13. februar Randers Regnskov er et Tropical Zoo. De tre kupler repræsenterer dyre- og plantelivet i Asien, Afrika og Sydamerika. Kuplerne holder 24 plusgrader året rundt og har ekstra mange besøgende i disse dage
14. februar. Har ikke haft og får ikke lejlighed til udendørs foto i dag og må ty de til indendørs muligheder. Her er et moder- og datterpar der huserer i vores opholdsstue dejligt ved hånden.
15. februar. Heller ikke i dag var der tid eller vejr til udendørs foto.Så måtte de kære evighedsblomster stå for skud. De er så rare. De kræver ingen pasning. Kun et brusebad en gang i mellem
16. februar. Endelig fotovejr igen, På min tur langs Gudenå traf jeg denne lystfisker ligesom solen brød igennem. Han mente at vejret var til geddefangst. Om der var nogen der bed på ved jeg ikke
17. februar. Nøglen til kulturen i Randers står foran det gamle Elværk, som for 20 år siden blev ombygget til kultturinstitutionen Værket. Gennem årene er der bygget om og til og man kan vise stort set alle genrer indenfor såvel den lette som den tunge kultur. I nær fremtid får man besøg af intet mindre end Wienersymfonikerne som de eneste i Danmark.
18. februar. En af de dage hvor det er bedst at være inde. Men hvad så med dagens foto. Jo heldigvis er bamsefamilien på besøg og de vil altid gerne være modeller. Håber på bedre fotovejr i morgen
19. februar Vintermorgendis. Ovenpå en nat med mere sne, var der meget diset her til morgen. Lige nu er det startet med at sne igen. Hvis der nogen der har lidt solskin i overskud, så send venligst lidt denne vej
20. februar. Hårde tider for snerydderne. Efter endnu en nat med sne måtte de igang tidlig lørdag morgen. Tak til dem. Godt de har maskinerne til det hårdeste arbejde. Tak til dem
21. februar. Endelig fandt solen vej til vores revir. Vejr til en tur til Gammelhaven ved Fussingø Slot, hvor denne familie først var ude at gå på den is-belagte sø og derefter spadserede igennem den over 250 år gamle lindealle
21. februar. Bonusbillede. Jeg har bemærket at der af og til smutter et ekstra billede op. Jeg synes de smukke lindetræer danner en allé som er meget flot når man ser mod øst med søen i baggrunden, så det prøver jeg også
22. februar. Efter en solrig søndag vågnede vi op til en mandag med dis og sne og ikke så få trafikale besværligheder. Det lykkedes dog at finde et motiv udenfor byen der kan vise veret nogenlunde som det var i formiddag.
23. februar. Al færdsen på isen er på eget ansvar. God ide med en advarsel. Isen er ikke lige tyk overalt, men mange steder ser jeg hele familier på tur på isen selv om der absolut ikke er sikkerhed for at isen holder
24. februar. Ved Nørre Å var der ikke så meget at hente i dag, lige bortset fra denne lettere ramponerede anløbsbro tæt ved Fladbro Kro. I tidernes morgen sejlede der en turbåd hertil fra Randers med gæster som skulle nyde en frokost eller middag på den gamle kro.
25. februar Lukket inde af en kraftig forkølelse blev dagens billede et "Thermobillede" ,et billede taget gennem stuevinduet., Jeg er dog i stand til at dokumentere at vi havde snefald i formiddag, hvor viceværten havde travlt med en motoriserede gadekost
26. februar. Endelig tøvejr, med deraf følgende muligheder for at se spejlinger der hvor vi før så sne. Har haft regnvejr i formiddag men nu er solen brudt igennem
27. februar Det gamle Fiboværk ved Gammel Århusvej er kendt af de fleste der færdedes på hoved 10 før motorvejen blev etableret. Værket der har produceret lecasten i flere menneskealdre kører stadig i døgndrift hele året. Lecanødderne anvendes bl.a til at isolere mellem jord og beton ved husbyggeri
28. februar. Tøbrudet er nu så kraftigt at selv en lille ubetydelig bæk kommer til at ligne en fossende elv. eller en rivende flod. Ladegårdsbækken der løber ud i Randers Fjord er ingen undtagelse i dag.
1. marts. Trods kalenderen, mest vejr til en tur i Randers Regnskov. Her mødte jeg en af mine gode venner som altid er vaks til at stå model, uanset om han er i gang med at spise
1. marts bonus. I Randers Regnskov kan man komme tæt på dyrene med sit kamera. Hvis man er til slanger kan man gå ind i et flot slangetempel, hvor denne 2 meter lange snog er en af beboerne
2. marts En dansk forårsdag der startede med store snebyger så alt var hvidt. Senere brød solen igennem og skyerne forsvandt. Der er stadig så meget is i fjorden at Jens Ove må arbejde konstant for at holde en sejlrende åben. Det tiltrækker mågerne.
3. marts. På tur med Seniorklubben. Vi har en lille "faglig" seniorklub, hvor vi blandt forskellige arrangementer, har en fast spadseretur i skoven hver onsdag formiddag året rundt, uanset vejret. I dag var det helt fantastisk. Skal tilføje at vi slutter turen i et hus i skoven, hvor vi nyder vores kaffe og "en lille en til halsen"
4. Marts Et lille udsnit af Randers Bibliotek som er en del af et kulturhus med både kunstmuseum, lokalhistorisk museum, koncert- og mødefaciliteter, undervisningslokaler og meget mere.
5. marts. Når foråret ikke vil komme af sig selv må vi jo tvinge det frem. Et bundt engelske, såkaldt "sovende" påskeliljer, springer hurtigt ud når de kommer i vand inde i den varme stue. Det er sjovt at følge blomstringen, og det smager da altid lidt af forår. I dag skinner solen men vi har stadig 10 graders frost om natten
6. marts. Solen varmer og tøer sneen på tagene. Sneen begynder at skride ud over tagrenderne. Om natten er der 10 graders frost og der dannes istapper. Næste morgen starter det med at tø igen, step by step kommer foråret. En dejlig proces,
7. marts. Årets første Admiral. På jagt efter et motiv til dagens foto så jeg pludselig denne lille sommerfugl som må siges at være tidligt ude, når det stadig fryser 10 grader om natten
8. marts. Flot vejr, sol og blå himmel lokkede os en tur til Mariager Fjord, hvor svaner, ænder og blishøns stadig nyder det varme vand fra Saltfabrikken. Hvis det her en parringsleg står der en rival på spring. Så en mindre koloni sangsvaner i flokken
Uge 10 Vinterbadning i varmt vand ved Saltfabrikken ved Dania
9. marts Endelig vår. Vi har 2 varmegrader, luften er fugtig og de sovende påskeliljer er vågnet. Så kan vi vist godt tillade os at tale om forår, selv om solen gemmer sig i dag. Jeg beklager datoen som skyldes fejl på mit gamle FinePix kamera. Billedt er taget i dag kl. 13,30
10. marts. Spirende forår. På vores onsdagstur i skoven havde vi besvær med at stå fast på grund af smeltet sne der var frosset til is. Ved at lede mellen sne og visne blade fandt vi dog et lille tegn på at foråret er på vej
11. marts Det Gamle Rådhus i Randers er bygget i 1780. I 1930 blev det flyttet 3 meter på ruller, for at skaffe plads til gadegennembrud. Rådhuset bruges i dag til byrådsmøder og som bryllupssal. Statuen på torvet er Niels Ebbesen som i 1340 dræbte den tyske Grev Gerhard den 3 - også kaldet den Kullede Greve
12. marts Dårligt fotovejr og kamera på sygehuset, hvad gør man så? Man sætter sig med en kryds og tværs og venter på bedre vejr og at det syge kamera bliver arbejdsdygtigt igen Heldigvis er CoolPix 610S en brugbar reserve
13. marts. Ved denne bænk på det gamle øvelsesterræn er der rift om pladserne en sommeraften, hvor der bliver grillet pølser, drukket en øl eller en tår kaffe. I dag er der god plads på bænken. Der er stadig is på søen og sne på jorden, men det går den rigtige vej med +grader i dag.
14 marts. Bådfolket holder sig indendøre trods sol og blå himmel. I Dronningborg Bådelaug må man væbne sig med tålmodighed. Isen dækker stadig vandet og kulden holder bådejerne fra at gå i gang med klargøringen.
15. marts. Var i Randers Regnskov i dag for at se en nyfødt unge hos de hvidhovede saki-aber. Desværre, familien er stadig isoleret, så må klare jer med at hilse på Paryksilkeaben som også lever fritgående i Den Sydamerikanske kuppel
16. marts. Kristrup Kirke, der ligger på en bakketop, er oprindelig bygget i 1100 tallet og viet til Sct. Anna som efter traditionen nævnes som moder til Jomfru Maria. I 1857 blev kirken kraftigt ombygget.
17. marts. Det Danske Flyvevåben har i over 20 år fløjet med det svenske SAAB F-35 DRAKEN jagerfly. Jageren er forlængst udfaset og i 2004 produktionsnr. 35.1008 overdraget til Randers Flyveplads. 2 af flyveklubbens medlemmer har gjort tjeneste på Draken.
18. marts. Ejer Bavnehøj er Danmarks 3. højeste punkt. Efter at Sydslesvig blev genforenet med Danmark efter 1. verdenskrig i 1920 blev der startet en folkeindsamling og i 1924 rejstes Genforeningstårnet som er et velbesøgt mindesmærke
19 marts. Randers Havn (landets eneste flodhavn) er en attraktiv trafikhavn på grund den centrale placering tæt ved motorvejen. Her er en Bulk carrier som har losset gødning på vej til at forlade havnen
20. marts. Det sure vejr, med heldagssmåregn, inviterede ikke til udendørsfoto i dag. I stedet lokkede frugtskålen, både med indholdet og som motiv.
21. marts. Enghøj Kirke er indviet i 1994 og tegnet af arkitekt Henning Larsen. Samme arkitekt som tegnede Operaen i København
21. marts Bonus. Som det ikke helt fremgår af det første billede, ligger Enghøj Kirke på en bakketop og kan ses fra motorvejen ved frakørsel Randers Nord, når man kommer sydfra.
23. marts. Nedisningen og lukningen den kunstfrosne skøjtebane er endnu et tegn på forår. Her ses de mange hundrede meter rør/kabler der er grundlaget for skøjtebanen som åbnes igen til november. Billedet er taget i går før rørene blev fjernet.
24. marts. Der losses biobrændsel til Kraftvarmeværket som efterhånden er nede på kun at bruge 5% kul til el- og varmeproduktionen. Kulkedlerne er kun i brug i spidsbelastningsperioder
25. marts Sct. Andreas Kirke i den nordlige del af Randers, er tegnet af den kendte kirkearkitekt Holger Jensen. Kirken blev indviet i 1971 og kostede den nette sum af 2 mio. kroner incl. præstebolig
26. marts. Her på dette sted lå for kort tid siden en halv meter sne. Erantisser og vintergækker har ligget og hygget sig under sneen og ikke så snart er sneen væk før de myldrer frem
27. marts På en tur i Paderup Mose mødte jeg disse to dejlige Berner Sennen hunde. To grandfætre på henholdvis 3 år og 6 måneder som var på luftetetur med deres"mor og far"
28. marts. På vej til færgen blev der lige tid til at stoppe op ved væksthusene i Botanisk Have i Århus for at prøve mit "lånekamera"
29. marts. Når man i Roskilde finder det opportunt at holde Domkirken lukket for besøgende en mandag i påskeugen, må man jo nøjes.
30. marts. Når ens svoger er brevduemand om en hals, bliver man præsenteret for duerne når man er på besøg. Denne gang fik jeg lov til at gå tæt på topduen mens den lå på æg.
30: marts bonus. Fik også lejlighed til at tage billeder af at par kun 2 dage gamle due-unger. Så små har jeg ikke set dem før
31. marts. Redningspost 26 ved Ellinge Lyng er klar til sæsonen. Må håbe den får lov at være intakt. Sidste år blev der begået hærværk i mod den så den var virkningsløs
Uge 13 Vor frue Kirke i Kalundborg har fået nyt kobbertag på de 5 tårne
2. april. Påskeliljerne har har haft det svært i den lange kolde vinter. De plejer at stå gule og ranke på denne tid, men ikke i år, hvor vi må være tålmodige med den smukke blomst
3. april Har endelig fået mit defekte kamera retur i funktionsdygtig stand. Har kun haft lejlighed til at afprøve det i makro, så det bliver denne rose der skal markere dagen
4. april For få år siden ville pladsen ved Dronningborg Maskinfabrik være fyldt op med hundredvis af topmoderne mejetærskere, klar til levering over hele Europa. Efter AGCO opkøbte fabrikken og flyttede produktionen skal man være heldig for at se mere end 10 maskiner på en gang
5. april I skoven ved Fussingø kan man se at mærkeligt syn. En større gruppe birketræer er druknede, men fordi de står i vand vælter de ikke. De fremstår i dag som dekoration eller en skulptur midt i skoven
6. april. Dagen startede med regn, så det var oplagt at tage en tur i Randers Regnskov for at finde dagens billede. Det blev den Gyldenhovedede Løvetamarin (Leontopithecus rosalia chrysomelas) som er meget fotointeresseret
6. april bonus Jeg fik to billeder med hjem som jeg godt kunne lide. Jeg havde svært ved at vælge mellem dem, så i får dem begge to
7. april I en bebyggelse i nabolaget er de gamle træcarporte forældede og skal pilles ned. Det klarer denne mand alene med sin maskine. Jeg er imponeret over den omhu, hvormed han pakker træværket ned i containeren så det fylder mindst muligt.
8. april. Majestætisk måge holder udkig.
9. april I dag flages der på halv stang i Danmark for at erindre om at det i år er 70 år siden at den tyske værnemagt invaderede landet.
10. april Klar himmel og høj sol er perfekt vejr til veteranbiltræf. Sådan et var der i Randers idag og der var mange flotte biler. Her forlader et stolt ægtepar pladsen i deres utroligt flotte Ford årgang 1931
11. april. i Danmark er der lavvande i statskassen. Det løser man ved at give skattelettelser, I Randers Fjord ved Udbyhøj, var der også lavvande i dag
12. april Blandt de mange spændende og sjældne planter i Væksthuset i Botanisk Have i Århus, faldt jeg for disse kæmpeåkander, hvoraf nogle er over 150 cm i diameter
13. april. Vorup Enge er et vådområde skabt ved at man har brudt digerne ved Gudenå ned. Især fugle og planter nyder godt af det. Håber snarest at kunne vise billeder fra området
14. april Nørre Å i flot forårssol. Fladbro Kro i baggrunden var en gang udflugtsmål for randrusianere om søndagen hvor man kunne få serveret sin kaffe i haven når der var godt vejr. I dag er det et anerkendt spisested
15. april. Arbejdsplads i modlys. Er ikke helt klar over hvad der foregår, men jeg gætter på, at det er biomasse der transporteres på bånd til Kraft-varmeværket
16. april På Dronning Margrethes 70 års fødselsdag hejser vi flaget over hele Danmark. Også på SKAT´s bygning i Randers som oven i købet skilter med en Krone. Ordet SKAT kan i denne forbindelse fortolkes som man vil
17. april. Blandt andet det dårlige fotovejr gør at jeg ikke får taget anvendelige billeder idag. I må derfor nøjes med et billede af trafikken hen mod den evige trafikprop, Randersbro. Billedet er taget i går da jeg alligevel var oppe i højderne
18. april. Vejret driller også bådejerne, som gerne vil have bådene i vandet. Har hørt fra troværdig side at bundmaling ikke kan/må påsmøres hvis der er under 12 plusgrader. Så man må vente på varmere vejr. Her er dog en som trodser den opfattelse.
19. april. Sct. Clements Kirke i Randers, der er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner samt Knud Erik Larsen er indviet i 1963. Beliggenheden lige ud til Skovbakken, gør at korpartiet med de 17 mursøjler vender mod syd
20. april Fonden Til Bevarelse Af Gamle Bygninger I Randers Kommune har istandsat dette gamle hus i Vestergrave. Huset er bygget i 1649 og fredet i 1919
21. april Glade seniorer på travetur i Fladbro Skov. Koldt men solrigt vejr på dette tidspunkt. Dagen startede med frostvejr og is på bilruderne. Senere på dagen fik vi også et par regnbyger
22- april Piloten tanker på Randers Flyveplads og gør klar til at flyve igen. Fortalte at han skulle flyve en tur hen over det østjyske landskab og senere lande i Århus
23. april. Af og til kan man være så heldig at motivet sætter sig lige foran kameraet. Denne solsort overvejer at bygge rede på min altan, hvad jeg dog vil forhindre. Taget gennem termoruden så skarpheden kunne være bedre.
24. april Det gode vejr i dag bevirkede at fuglene ved falkoneropvisningen i Ree Park ikke var særligt villige til at flyve. Havørnen ville hellere sidde på sin pind og nyde solen
25. april Da jeg ikke får lejlighed til at tage billeder i dag, får lige en hilsen fra Gibbonaberne, som sang for os i det flotte vejr i går
26. april. Interiør fra Sct. Clements Kirke som jeg viste et billede af den 19. april , hvor flere gav udtryk for at de gerne ville se billeder inde fra kirken
26. april. Bonusbillede Alteret i Sct. Clements Kirke er beklædt med en glasmosaik, hvor lyset ude fra kan skinne igennem. Er specielt flot i solskin, som der desværre ikke var i dag
27. april. Selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, er foråret også kommet til Paderup Mose. Det grønne kommer fra bunden. Det gamle bliver stående til det bliver væltet af det nye.
28. april. Interiørbillede fra Sct. Andreas Kirke som jeg bragte den 25. marts. Yderligere billeder fra den specielle kirke kan ses her http://picasaweb.google.dk/Seniorfoto/SctAndreasKirkeRanders#5465293284955838610
29. april Kulturhuset i Randers, som bl. a. rummer bibliotek, museer, lokalhistorisk arkiv, mødesale med mere, har en cirkel over indgangen. Om aftenen lyser den i meget flotte farver. Her får det elektriske et eftersyn
30. april. Trods bygevejr var der lyst til en tur i skoven for at se anemoner i fuldt flor. Ved Ulstrup Slot slår det aldrig fejl. En tilpas fugtig skovbund og mildt vejr giver et smukt syn
1. maj Motorcykel-træf er ved at være en tradition i Randers dagen efter St. Bededag. I år var der samlet over 800 MC-entusiaster fra hele landet og heldigvis holdt det tørvejr
2. maj Selv et ældre grantræ kan dokumentere at nu er det rigtigt forår. I formiddag var der høj himmel og solskin. Lige vejr til en tur i skoven. Det tegner knap så godt i eftermiddag
3. maj. Randers Realskole har rødder helt tilbage i ca. 1440, hvor den blev oprettet som latinskole under Christian den 3. De nuværende fredede bygninger er tegnet af arkitekt Hack Kampmann og indviet i 1926
4. maj På en tur i en Den Gamle By i Århus for at finde et motiv blandt de gamle huse til dagens billede mødte jeg den lille fyr, som sad og hyggede sig i sin antikke rede. De gamle huse kan ses her : http://picasaweb.google.dk/Seniorfoto/DenGamleByRhus#
5. maj 3 styk ungkvæg nyder solen og slapper i en indhegning ved Fladbro Skov. De ved ikke at grunden til at vi er så gode ved dem er at de skal blive nogle rigtig fine bøffer engang
6.maj Mariager Kirke er en Birgittinerklosterkirke som har sin oprindelse lige omkring reformationen. http://www.mariagerkirke.dk/artikel.asp?artikelid=34
7. maj Jeg når desværre ikke ud med kameraet i dag, så jeg bruger et billede som jeg tog i går i Mariager Kirke. Kirken har fået nyt fransk orgel som meget imponerende blev installeret på godt 2 uger
8. maj På en lille tur i det nordlige opland fik jeg øje på en ponymor og hendes 1 uge gamle føl (som er en dame). Ingen problemer med at komme tæt på.
8. maj. Bonus. I den kolde vind er det rart at stå i læ ved mor. Så kan man samtidig få lidt at spise så man hurtigt kan blive stor
9. maj. Bjerregrav Mose. Svanefar holder vagt mens mor holder æggene varme. Eller omvendt
10. maj Der var ikke mange skibe i havnen i dag. Til gengæld var der aktivitet på andre fronter. Der sker altid noget i en havn
11. maj Små både kræver også plads. Hvor Gudenå løber ud i Randers Fjord ligger Randers Motorbåds Klub. Efter en nat med frostgrader blev det en smuk morgen ved bådepladsen.
12. maj. Nu står bøgeskoven pinseklar med sin egen flotte grønne farve. Dyrene nyder det, selvom temperaturen ikke helt følger med kalenderen
13. maj Kulde og regn er ikke den bedste baggrund for at dokumentere at det er forår og ikke efterår. Måtte ind under genboens magnolia for at få dagens billede
14. maj. At Cirkus Big er et lille cirkus fremgår både inde i teltet og udenfor, hvor de parkerede vogne tydeligt viser publikums aldersklasse
15. maj Når bådene sættes i vandet så starter sæsonen for alle kategorier af sejlfolk. Søsætning trækker tilskuere, både kolleger i havnen og sådan en som mig der bare kom forbi
16. maj Vi har fået en del regn de seneste dage, Også i dag har det regnet og nogle steder kniber det med at trænge ned i jorden. Det ser denne jersey-ko ud til at nyde
17. maj Som de flest i by og omegn ved så vandt Randers HK guld i EHF Cup i håndbold og Randers FC reddede livet i superligaen i fodbold, så der har været feste i et par døgn. Ikke alle er kommet godt igennem, men så er det jo rart man bare kan smide sig og sove i solen.
18. marts Krakamarken ved Randers er et friluftudstillingsområde hvor forskellige kunstnere formede skulpturer i træ. Disse skulle med årene destruere sig selv, hvilket er sket. Eneste hele tilbageværende skulptur er hugget i sten og holder området i live
19. maj Lidt sent, men jeg nåede det. Et besøg med fotoklubben på Støvringgård Kloster, resulterede i et billede af denne ældgamle, kæmpestore rødbøg
20 maj. Bal Bulk af Thorshavn passerer Udbyhøj på vej ud af Randers Fjord, i strålende solskin.
21. maj De kæmpestore kastanietræer i den gamle kasernegård fik lov at blive stående da militæret flyttede ud for snart mange år siden. I aften stod de i fuldt lys, med den tordenmørke himmel som baggrund
22. maj. Der er cirkus i byen og kamelerne slapper af i middagsvarmen. De ligger og blunder i een stor klump og er svære at fange med kameraet. Den unge herre her er dog nysgerrig nok til at vove det ene øje. Første billede med mit nye kamera som jeg hentede i går.
23. maj Var igen en tur i Ree Park for at se opvisning med de forskellige flotte rovfugle. Denne Harries Høg er speciel fordi den i modsætning til andre rovfugle lever i gruppe
24. maj Udsigt til? Jeg tror kranføreren har en fin udsigt hele kompasset rundt når han er på job. I dag holdt han pinsefri og vi andre havde udsigt til en tordenbyge, som dog gik i sig selv igen
25. maj Nåede kun en tur i havnen i dag. Her lossede Univoyager af Malta biomasse til det tidligere Energi-Randers. I dag hedder det Verdo for at signalere at man leverer grøn energi.
26. maj Grågæssene i Doktorparken er hårdt ramt i år. Dette par havde kun en gæsling tilbage og flere havde kun 2 eller 3 i kuldet. Jeg ved ikke om det er ræve, vandrotter eller måske mink der har mæsket sig. Der bliver passet godt på de tilbageværende.
27. maj. Desværre blev der ikke taget nogle anvendelige billeder i dag så jeg må ty dette "umage" par fra i går. Den hvide søgte tydeligvis selskab og da andrikkerne var i overtal, lykkedes det.
28. maj Jeg er meget fascineret af cirkusfolket. Så snart forestillingen er slut i en by, pakkes det hele sammen og transporteres i løbet af natten til næste by, hvor det i løbet af ingen tid er klar til en ny forestilling. I går i Viborg, i dag og i morgen i Randers op på søndag i Hammel o.s.v. Imponerende
28. maj bonus. Ham her skal også med. Han kravlede rundt på toppen af teltet og færdiggjorde monteringen af lys, neonskilt m.m. i bygevejr. Men det skulle jo gøres
29. maj. Den årlige macro-tur til Højris ved Skivum Krat fandt sted i dag. Det viste sig hurtigt at den lange vinter og det kolde forår har forsinket "produktionen" af vandnymfer. I løbet af dagen dukkede der dog nogle få stykker frem i sollyset
30. maj En rigtig kedelig dag med masser af regn, der bevirkede at folk holdt sig inden døre. Jeg skulle jo have mit daglige billede så det bliver den mennesketomme gade med dekorative regnpytter
31. maj. Lidt travlhed i dag gav mig ikke meget tid med kameraet. En hurtig tur til Paderup Mose gav dette lidt tynde resultat. Mange mælkebøtter er gået i frø men heldigvis er der stadig gule tilbage
1. juni På vej med færgen fra Århus til Kalundborg kommer man tæt på Helgenæs og kan få et fint billede af Sletterhage Fyr. Sol, næsten skyfri himmel og 20 grader. Det ER sommer
2. juni En tur til København indebærer også et besøg i Nyhavn. Som det ses var der andre end mig med den ide. Jeg sidder med min laptop i et område som er meget dårligt dækket af TDC og jeg kunne ikke uploade i aftes
3. juni På Gniben, den yderste spids af Sjællands Odde, ligger Forsvarets Våbenkursus. Her står dette flotte overvågningstårn
4. juni I dag har vi haft sol og blå himmel hele dagen og 26 +grader. Ikke vejr til at gå ud og finde motiver, så hybenbusken må holde ffor
5. juni Dansk sommerlandskab. Udsigt fra Esterhøj ved Høve i Odsherred. Beklager manglende kommentarer fra mig, men min forbindelse er elendig. Jeg vender tilbage i morgen
6. juni På vej til færgen i Kalundborg blev der lejlighed til at "hilse" på den kæmpestore flydekran Samson i delvis modlys.
7. juni Oven på en dejlig solrig ferieuge vågnede vi i morges til regnvejr. Dagens billede måtte tages ud af bilens siderude. For at kunne vise motivet vil jeg uploade et bonusbillede
7. juni Bonus Der findes almindelige jul og der findes STORE hjul. Det store svingjul stammer fra det gamle Randers Elværk og står foran Kraftvarmeværket på havnen
8. juni På en lille tur i Dyrehaven i Fladbro Skov traf jeg disse unge fotointeresserede dyr, som blev stående mens jeg skiftede til et mere passende objektiv.
9. juni Da tyskerne blokerede for Danmarks import af kul, måtte man finde andre kilder til opvarmning. Der blev fundet brunkul mange steder. De bedste fund blev gjort ved Søby nær Herning. Her kan man i dag se de store udgravningshuller som er omdannet til søer af det opstigende grundvand. Her ses en sådan sø. Sandtippen ved søbreden er dannet af det sand man gravede bort for at komme ned til brunkullene.
10. juni Regn, regn og atter regn. Selv en råge bliver våd i regnvejr, men ungerne skal jo fodres. Heldigvis er fjerdragten vandafvisende
11. juni I det "strålende" regnvejr i dag måtte jeg en tur i Randers Regnskov for at finde et motiv. Jeg vidste at Saki aberne havde fået en unge i marts måned. Først da jeg fik fotoet ind på computeren så jeg at ungen var med , så det blev et familiefoto
12. juni I dag var landboerne taget til byen, med husdyr, høstudbytte og landbrugsmaskiner m.m. Denne kæmpestore Massey Ferguson Centora 7282 krævede specialtransport
13. juni Stærk blæst har medført højvande i Randers Fjord, Ved Dronningborg Bådehavn stod vandet til formiddag op over bådebroerne
14. juni. Jeg har i et stykke tid holdt øje med en redekasse hvor jeg håbede der var tårnfalkeunger. Det var der, og i dag forlod de reden for første gang. Det gik ikke så godt med at flyve men så kunne man jo sidde og kigge på fotografen
15. juni I dag er det Valdemarsdag, hvor man fejret at det var på denne dag i år 1219, at Dannebrog ,ifølge myten, faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod Esterne
16. juni. Fik desværre ikke det ønskede resultat ud af min fototur i dag så jeg må bruge dette billede fra min tur til Bønnerup Strand i går
17. juni. Var en tur i Paderup Mose i dag for at se efter de hvide åkander (nøkkeroser). De er ikke fremme endnu, ment det er de fine gule samt liljerne og kløverblomsterne
18. juni Har fotograferet golfspillere hele dagen. På en rigtig golfbane er der åndehuller. Ved et af dem lever denne lille gåsefamilie, som dog stak til søs da kuglerne begyndte at flyve om hovederne på dem
19. juni Sorte skyer og nordvestenvind over Randers Flyveplads. Den eneste maskine på pladsen afventer sikkert tilladelse til at gå i luften
20. juni Planlagt sejltur på Kalø Vig i venners båd, måtte desværre aflyses på grund af tordenvejr og kraftige byger. Her ses himlen over Studstrupværket. Heldigvis blev frokosten ikke aflyst.
21. juni En stille dag på havnen. I det solrige og stille vejr var DLGs pakhuse og siloer åbenlyse motiver
22. juni Den årlige Sandskulptur Festival i Søndervig i det vestlige Danmark byder i år på utrolig flotte skulpturer som alle har relation til Egypten. Absolut et besøg værd
23. juni Sct. Hans aften fejres overalt i Danmark, hvor vi afbrænder bål og sender vore hekse til Bloksbjerg. I Gammelhave ved Fussingø var der samlet mange mennesker for at nyde bålet, midsommervisen og det dejlige vejr
24. juni Der var helt stille på havnen i morges bortset fra Brigga som lossede biomasse. Det fine vejr har holdt ved hele dagen og sidst på eftermiddagen har vi 26 grader i skyggen og helt vindstille
26. juni Vorup Enge som er delvist under vand efter at digerne ved Gudenå er fjernet, har også områder med græs og anden beplantning. For at holde det nede har man gamle husdyrracer til at gå og æde græsset. I dtte område som er meget fugtig bruger man Hvidhovedet Marskfår som er en særlig robust race
26. juni. Dyrene i dyrehaven i Fladbro Skov har fået tillagt et stort område uden for selve skoven. Her er der masser af græs. Det nyder de både at spise af og gemme sig i.
26. juni. Bonusbillede. Dyrene nød rigtigt det gode vejr på marken i dag så i får et ekstra billede så i kan se de gode forhold dyrene har
27. juni Den gamle velholdteTitan kulkran på Mariager Havn, står som et flot monument over en tid der var. I dag så den særlig flot ud mod den blå himmel
28. juni "Når det regner på præsten så drypper det på degnen". Denne gråspurv sad og lurede mens der blev fordret ænder. Den fik så travlt så den løb ned ad stenen da der faldt en krumme fra
28. juni Bonusbillede Undskyld mit ekstrabillede, men jeg synes jeg lige vil vise at ihærdighed belønnes. Den fik hvad den gik efter
29. juni Rosenholm Slot er en herregård beliggende ved Hornslet på Djursland. Siden 1559 har Rosenholm været i Rosenkrantz slægtens eje. Hovedgården og Parken ejes i dag af et fond, der ledes af medlemmer af slægten