Tidligt op skulle vi, for vi skulle være i Hamburg Airport kl. 5 om morgenen. Niels Arne Skov står til venstre. Han er leder af Dansk Balkan Mission
Vi skulle fra Wien til Sibiu i Rumænien flyve med et Dash fly - dem, der havde problemer med landingstellet - men det gik godt. Flyet fik ikke landingforbud.
Vi landede i Sibiu lufthavn, som ligger ca. midt i Rumænien.
Her stod en næsten ny Ford Focus klar til at tranportere os de ca. 1000 km. rundt i Rumænien.
Niels Arne Skov elskede at køre bil - og var god til det.
Rumænien er på mange måder kontrasternes land. De er medlem af EU, ja, og med "på noderne" i mangt og meget, men der er stadig mange hestetrukne køretøjer. Charmerende på sin vis.
Det blev noget vi vænnede os til, men højre fod skulle være klar, for man vidste aldrig, hvornår der dukkede et hestespand op.
Det var nu mest sigøjnene, der havde heste og en typisk vogn. Mange af dem ernærede sig ved at agere "budkørsel" m.m. for at tjene lidt til dagen og vejen. Ham her hjalp til i haven hos Gigi.
Her boede den mest betydningsfulde samarbejdspartner DBM har i Rumænien. Han hedder Gigi, og han leder DBMs nationale arbejde i Rumænien.
Her ses han sammen med den rare sigøjner, der hjælper ham igen og igen, fordi Gigi hjalp sigøjneren, da han var på hospitalet.
To dejlige drenge, Matias og Andrei.
De gør fantastisk meget ud af gravstederne, og bruger mange penge på det.
Rumænerne forbereder deres egen begravelse grundigt. Her bliver en grav produceret, så den er klar, når døden kommer og indhenter ejerne af gravstedet.
Dacia var det bilmærke, der gik flest af, men hvad gør man, hvis håndbremsen ikke virker?
Elinstallationerne levede deres eget - lidt rodede - liv, men det fungerede ganske godt uden strømafbrydelser.
Her er så multihuset i Valea Macelarului, som skulle indvies. Det har kostet ca. 350.000 kr at bygge. Manden i den gule T-shirt er Jorge - den uofficielle lokale sigøjnerleder - et meget positivt menneske
Børn er børn - og skønne er de overalt i verden også her i denne sigøjnerlandsby.
Multihuset havde eget lægekonsultationsrum, baderum m.m. og højnede virkelig standarden i landsbyen for de ca. 600 beboere
Sigøjnernes historie er grusom. Sigøjnerne udvandrede fra Indien - ad ukendte veje - og en gruppe blev i 1374 tilbudt et gods i Rumænien som slaver og kendes som sådanne indtil 1875. Bemærk den højre drengs indiske træk.
Her ses Niels Arne Skov ved et bjerg af vaskepulver (nødhjælp)
Den gode Jorge lidt tættere på
Sigøjnerne er samfundets "bund", og det kan man tydelig aflæse på deres landsbyer og deres boliger.
Men børnene er skabt smukke og i Guds billede skal vi altid minde hinanden om.
Multihuset står på kommunens grund ved siden af den lille skole.
Lidt fra landsbyen.
Do
En enke, Floarea, levede af at lave koste. Irene købte en for 20 kr. Den havde vi med hjem i bagagen. Men i tolden tog de "stangen".
DBM havde bygget et ret stort hus, beregnet for klargøring af genbrugstøj og til opbevaring af de genbrugsting, der skulle sælges i butikkerne, som der vist nok var 3 af i DBMregi.
Lageret
Så er vi på besøg i en pinse/karismatisk inspireret sigøjnermenighed i Stoenesti, som samledes hver aften. Nøj, hvor kunne de synge. Jeg prædikede der.
Udsnit af flokken
I Campulung boede vi på dette hotel.
Bymidten
Nyt og gammel mellem hinanden. Bygningen til højre var fra kommunisttiden
DBM havde fået lavet nogle dannebrogsflag, som blev givet som gaver til borgmestre m.m.
Gigi og hans familie er medlemmer af den lokale baptiskkirke i Câmpulung.
Overalt så vi lukkede fabrikker, der stod som spøgelsesbygninger rundt om i landskabet.
Her et billede fra en af Gigis genbrugsbutikker - støttet af DBM.
Der skulle også købes ind til indvielsesfesten (800 dåsecolaer og 600 croissanter)
Så oprandt festdagen (lørdag den 7. august 2010) og det blev til en tre timers fest.
Dejligt at se, hvordan byen strømmer til
Selv TV var på pletten.
Og borgmesteren ( i den stribede skjorte)
Niels Arne Skov indviede rummet i Faderen, Sønnens og Helligåndens navn, tolket af Gigi
Rummet kunne ikke rumme alle der kom. Mange stod udenfor, men de kunne fint følge med gennem de opstillede højtalere.
Dejlig flok
Fra Cluj kom dette fine band. Keyboardspilleren er selv sigøjner.
Gigi´s drenge sang fint.
En sigøjnerkvinde, Lucica, sang med den smukkeste stemme. Hun har børnearbejde i dalen.
Hovedtaleren car Elli fra Ajud. (Jeg var dog en af "under"talerne)
Man kan da ikke stå for de børn, vel?
Vi har taget rigtig mange naturbilleder, for Rumænien er et meget smukt land.
DBM havde inviteret til en festmiddag til visse "nøglepersoner".
Og det foregik på dette nybyggede "pensionat", hvor vi også boede to nætter. Iøvrigt bygget for EUpenge.
Om søndagen var vi til friluftgudstjeneste i en sigøjnerlandsby i Lazaresti.
Do!
Man kan godt "snige sig til at lytte med"
Børnene sang fine sange
Giggy prædikede på deres modersmål, og jeg prædikede på engelsk, men under min prædiken besvimede en af de unge, og vi måtte tilkalde en ambulance.
De var meget professionelle disse "Falckfolk"
Er de ikke "cute"?
Der blev også delt Sæby makrelsalat ud
Lidt trist at se standarden.
Men den unge pige kom fint til hægterne igen på hospitalet. Hun havde ikke spist om morgenen og var dehydreret, sagde sygeplejersken
Selv kørestolene på sygehuset var fra DBM.
Endnu en gang om søndagen en gudstjeneste i en anden sigøjnerlandsby.
Men de havde i det mindste en kirke i Cetateni - en lille en af slagsen ganske vist. Her prædikede jeg også.
Har de et håb for fremtiden?
Sandelig om ikke der var et æsel blandt de mange heste.
Niels Arne Skov blev 73 år under turen og her fester vi lidt for ham.
Der ble også tid til morgenhygge på terrassen
Vi blev "passet op" af et par skønne kvinder. Hende til højre var borgmesterfrue.
Irene klikkede godt med Cela (udtales Tsela), Gigi´s kone.
Rumænien er faktisk - utroligt nok - også kirkenes land. Ca. 80 % er med i den ortodokse kirke, som var overalt, og der blev bygget nye kirker hele tiden.
Det blev også tid til en skøn "turisttur" gennem det højeste pas i Rumænien, og undervejs så vi de mest fantastiske vandfald.
Do.
Men fårene skal der være plads til
Se blot
Se igen et vandfald, der vil noget.
Så nåede vi toppen, hvor temperaturen var faldet med 17 grader, så vi var højt oppe.
Pludselig kom skyerne. (Det er jo i den højde, de normalt "færdes" i, og kan vel ikke gøre for at et bjerg kommer i vejen.)
Sjovt så det ud.
Vi fik også mulighed for at se Sibiu by night.
Sibiu havde en gammel bydel, der lå forsvarligt gemt bag en gammel bymur.
do.
Området var for mange år siden tysk og den tyske byggestil kunne man stadig mærke spor af.
Ikke alle sigøjnere var fattige. Her havde en rig sigøjner sit domicil. Nogle tjente vist nok deres penge ved lidt lyssky forretninger.
Så er vi kommert til Cluj
Disse boliger er fra kommunisttiden
En af DBM´s tidligste opgaver var at støtte den kristne organisation Prison Fellowship Romania, og mottoet for dette arbejde er hentet fra Esajas, hvor der står, at Gud ikke knækker et bøjet rør.
Det kristne islæt slog vældig klart igennem.
Der var knyttet en psykolog til arbejdet, der var for tidligere fængslede, gadebørn og hjemløse.
En kristen kunstner har illustreret værelserne
Da plakaterne gik af mode hos os, så kunne de stadig bruges i Rumænien med en oversat tekst klistret på
En kreativ nonne var knyttet til arbejdet. "Drengen" i midten vidste ikke hvor gammel han var. Det vidste ingen andre heller. Han blev fundet kravlende rundt på en losseplads. Han har ikke noget sprog, men er en glad stor dreng på måske 20 år.
På væggen kan man se sponsorerne. Bemærk det danske flag.
Sengene kom vist nok fra Haderslev kaserne.
Nogle amerikanere, Prison Fellowship International, havde skænket mange computere. Arbejdet blev i øvrigt stiftet af Charles Colson, en af Nixons nære rådgivere, der måtte en tur i fængsel.
Niels Arne Skov har fulgt denne dreng, Florin, siden han var ganske bette (drengen altså)
Beboerne kunne anonymt skrive i en bog, som myndighederne, tilsynet, kunne kigge i.
Konstantin, en tidligere (omvendt) kommunist har startet prison Fellowship i Rumænien. Han leder arbejdet og holder meget af børnene.
Her er en blind hjemløs pige, der kunne synge meget smukt
Vigtigt at kende fødselsdagene. Det var sat i system.
Stolene var også fra DBM
Noget af køkkenindventaret også. Gryderne var fra Løgumkloster Efterskole.
Jo, det var godt at være der. Bemærk den glade enøjede.
Her er bygningen fra gårdsiden.
Jysk er også i Rumænien og de solgte dyner til 40 kr. stykket.
Motorveje var der også. Her en helt splinterny, der blev bygget af amerikanere for penge fra Den internationale Valutafond
Eli og hans kone Michaela leder i Aiud en pinsekirke, som menigheden har bygget selv gennem 8 år, men lige før den skulle indvies og forsikres blev den stukket i brand, sandsynligvis af nogle satanister.
Ved Eli´s hus.
Her er de sørgelige rester af kirken
DO
Der var malet hagekors næsten oppe i koret
Uheldigvis var taget m.m. lavet af tjærepapstykker, der for alvor kunne kunne brænde. Man gik i gang med at indsamle midler og jeg "skød" min 65 års fødselsdagsgave i et nyt vindue.
Humor har de også. Matiz er den korteste bil, der findes.
De sidste par dage boede vi i Sibiu på er dejligt hotel
Jo en rigtig bil var der også, men den kom fra Østrig.
Så er det afgang fra Sibiu
Holdt Dashflyets understel?
Ja
Sidste stemningsbillede, mens vi kører mod Flensburg
