I dette GUESTHOUSE BORGARTÚN - lige bag ved Hotel Cabin - boede Bente og jeg, da vi i pinsen 2009 besøgte Island.
Vi besøgte vulkanmassivet Hengill, der gemmer enorme mængder kogende vand.
Ved borehul nr. 16 har man således siden 1985 hentet varmt vand op fra godt 2000 meters dybde.
På vej til Tingvallasletten, hvor man i år 930 grundlagde den nordiske parlamentariske model.
På det tidligere Altings plads forklarer Magnus Oddsson de historiske traditioner, der blev skabt her.
Et vandfald i et af de vandløb, der leder vand ud i Tingvallasøen
En lokal bonde havde valgt at udstykke en del af sin jord til sommerhuse og en 9 hullers golfbane.
Det havde sat ham i stand til at bygge og udsmykke en ny sognekirke, som han stolt viste frem for selskabet.
Farven blå var gennemgående i mange af kirkens enkeltdele.
Gullfoss er Islands kendteste vandfald, og floden Hvidå transporterer vand fra en af landets store gletsjere.
Vi kørte videre mod området ved Geysir, hvor især Strokkur i dag holder dampen oppe. Vi aå 3 udbrud i løbet af ca. 10 minutter.
Ved et andet af landets mange vandfald lagde vi mærke til den laksetrappe, der var bygget til venstre for selve faldet..
På vej mod Reykjavik passerede vi et andet geotermisk aktivt område, hvor det bl.a. er muligt at dyrke islandske bananpalmer
Svømmebadet i Laugardalur er et af landets mest populære geotermiske badeanlæg. Her tilbragte vi en pinsedags formiddag.
På nationalstadion i Laugardalur ses bl.a. at mækebøtter blomstrer ca. 3 uger senere end i Danmark
Midt i det gamle Reykjavik ligger søen Tjørnin. Vi drak kaffe på Rådhuset, der også ligger ved søen.
Midt i en truende regnbyge så vi en statue af Leif den Lykkelige foran Hallgrimskirken.
Selv om man bygger i beton, kan man godt skabe farvestrålende boliger.
Busstationen Hlemmur er et trafikknudepunkt, hvor en flok turister udveksler gode ideer omkring et oversigtskort.
Fra toppen af restaurant Perlan kunne man tydeligt se, at Hallgrimskirken var indhyllet i byggestilladser.
I cafeteriet på Perlan fik vi en fyldt pandekage, hvortil vi drak en hvidtøl - i mangel af bedre.
I nærheden af Perlan så vi en gejser, der ikke gad springe, mens vi og andre turister ventede.
Restaurant Perlan er en roterende restaurant anbragt på toppen af 6 gamle varmtvandsbeholdere.
I dette hus ved Reykjaviks havnefront startede præsidenterne Reagan og Gorbatjov nedrustningsforhandlingerne i 1986.
Før den økonomiske krise indtraf i 2008 byggede man på livet løs i Reykjavik
Reykjaviks domkirke er fra 1847. Den hvide døbefont foran alteret er udført af Bertel Thorvaldsen, hvis far var islænding.
Den islandske parlamentsbygning, Altinget, rummer i dag 63 medllemme. Selve bygningen er fra 1881 og består af huggede islandske sten.
Som der står på banneret er Laugavegur byens hovedstrøg, men i pinsedagene er det kun souvenirforretningerne, der holder åbent.
Flere steder støder man på vulkansk aktivitet. Her er vi kommet til et sted, hvor en lavastrøm har skabt sig et hulrum.
Vi gik en tur gennem grotten og kunne således se, hvordan lavaen ser ud - set fra undersiden.
Senere kørte vi til Atlanterhavet og gik en travetur i det sort-grå sand. Blæsten rev i håret, mens vi så en mængde fiskende havfugle.
Her er der en flok edderfugle af begge køn, der gør sig klar til at drage på en ny fisketur.
I Danmark blomstrer mælkebøtter i april/maj, mens det først er i begyndelsen af juni, at islændinge kan "nyde" synet.
Den sidste aften førte Magnus Oddsson os til Perlan, en roterende restaurant med en fantastisk udsigt hele horisonten rundt.
I restauranten sås en falk med en rype som bytte. Næste dag skulle vi flyve hjem med ICELANDAIR.
På vej til lufthavnen i Keflavik standser de fleste turister op for at få et varmt bad i Den blå Lagune. En god afslutning på en ferie.
